AUSTRALIEN. For 30 til 40 år siden var rådgivningen i Australien en forretning, der overvejende var statsstøttet. I Australien varetog GRDCO (Grain Research & Development Corporation) opgaverne. Aktiviteterne blev delvist finansieret af en afgift på solgt korn, men det var de offentlige midler, der var omdrejningspunktet. Denne kilde er nu helt tørlagt, og de australske farmere har i dag valget mellem selvstændige eller firmaansatte rådgivere.
Hos AW Vater & Co, med afdelinger på halvøen Yorke Peninsula og i Mid North i Sydaustralien er rådgivningen et vigtigt værktøj i serviceringen af kunderne. Udover at være en betydende maskinhandel med forhandling af store mærker som blandt andet New Holland, sælger firmaet gødning, kemikalier og såsæd. Også kornhandel er en betydende portefølje. Yorke Peninsula er et par gange større end Fyn, og med hovedafdelingen placeret i Mid North dækker forretningen med de to afdelinger et område, der svarer til en tredjedel af Jylland.
Jordboniteten på Yorke Peninsula er lettere lerjord - den findes ikke bedre i Sydaustralien, og med kun 25.000 indbyggere, er der spillerum for højpotent planteavl med farme i 3.000 hektar-klassen. Den lille by Minlaton, med et par tusinde indbyggere, har således placeret sig på verdenskortet med sloganet "Barley Capital of the World", halvøens slogan er "Agricultural rich, naturally beautiful". En anden lokalitet, Ardrossan, er Australiens tredje største kornhåndteringsanlæg og udskibningshavn.
Rådgivning og salg
AW Vater & Co. stiller tre planteavlskonsulenter til rådighed for kunderne, og 100 farmere benytter sig af den rådgivning. Det hører med til historien, at de tre planteavlskonsulenter ikke bruger al deres tid på rådgivning, de er samtidig sælgere af gødning, såsæd og plantebeskyttelse og de handler også korn. I samarbejde med sortsejere, gødnings- og kemikaliefirmaer gennemfører firmaet hvert år forsøg på en to hektar forsøgs- og demomark.
Når rådgivning og salg er to åbne forbundne kar, er det nærliggende at nære tvivl om, hvorvidt rådgivningen er objektiv. En af rådgivningskunderne er Bronte Baker, han er planteavler i nærområdet, og han er sikker på, at de anbefalede løsninger er de rigtige.
- Jeg har en jævnlig kontakt til mine kollegaer i den lokale planteavlsklub, Agricultural Bureau of SA, hvor vi er 20 medlemmer, vi er alle planteavlere. Her drøfter vi løsningerne, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at den rådgivning, jeg får hos AW Vater er fagligt kvalificeret. Rådgivningen resulterer naturligvis altid i de løsninger, der fysisk findes på firmaets lager. Netop dette er afgørende. Lad mig sige det sådan, det er objektiv rådgivning med indbygget forsyningssikkerhed. Mit lager ikke er mere end 20 minutter fra marksprøjten. Er jeg løbet tør for kemikalie, ved jeg hvor den dunk, jeg mangler, befinder sig, siger Bronte Baker.
En tredjedel af rådgivningskunderne er på en samlet aftale, der omfatter markplan, sortsvalg, gødnings- og sprøjteplan samt økonomiberegninger. De resterende er med på en form for tilkaldeservice med markbesøg, når farmeren selv vurderer, det er påkrævet.
Trofatse kunder
En af de tre planteavlsrådgivere er Zack Zweck, 26 år, farmersøn og med et treårigt planteavlsstudie på University of Adelaide. Han fortæller, at kunderne er meget trofaste.
- Det er sjældent, at de går til en konkurrent, men selvfølgelig er der vibrationer i kundemassen og skal salgsmålene opfyldes, kræves derfor en løbende tilgang af nye kunder.
Han fortæller, at han altid har en håndfuld i ovnen, men de er tilsyneladende ikke så nemme at flytte.
Omkostningen til rådgivningen er typisk 500 AUS dollars. Vælger farmeren servicen, men køber sine ting andetsteds, faktureres han med 130 AUS dollars i timen.
Husmand på australsk
Bronte Bakers farm med 150 hektar er et sydaustralsk husmandssted. Han har derfor gennem årene drevet sharefarming på 2.000 hektar. Modellen er en slags forpagtning, hvor sharefarmeren udfører arbejdet og betaler samtlige omkostninger. Når høsten er afsluttet, krediteres jordejeren 30 procent af den høstede mængde - ikke af overskuddet. Skulle sharefarmeren have underskud på sin andel, er det ikke jordejerens problem, hans andel er altid sikker.
Markplanen er enkel med linser, hvede og byg. Ved såning tildeles byggen NPK 15-18-0 og eftergødskes 25 N i urea. Hveden startes op med 38 N og 20 P, og der suppleres med knapt 30 N i urea. I tilfælde af utilstrækkelig nedbør udelades eftergødskningen.
Visse år er der havre til hø med i markplanen. Havren høstes en uge før helsædsstadiet, og den er en omfattende afgrøde både i Sydaustralien og i Vestaustralien. Høet eksporteres til Sydkorea, Japan, Taiwan samt nu også Kina. Alle steder indgår høet i mælkeproduktionsfoderet.
Resistens er et problem
- Ukrudtsproblemet er bestemt ikke aftaget med årene, måske tværtimod, konstaterer Bronte Baker, og fortsætter:
- Med de mange midler på markedet forudsætter en effektiv ukrudtskontrol en professionel rådgivning, og med ukrudtsresistensen også en strategisk indsats. Det er afgørende, at jeg er ude i tide og ikke mindst, at jeg er kender områderne med det resistente ukrudt.
Netop ukrudtsresistensen er et stigende problem, ikke blot hos Bronte Baker. Ukrudtsresistens er en udfordring i enhver sydaustralsk sprøjteplan og det er vigtigt, at farmerne ved hvor de hårdnakkende populationer befinder sig, de breder sig nemlig med lynets hast, hvis en effektiv indsats udelades. Resistent etårigt rajgræs (Lolium rigidum) er dominerende på korndyrkende områder i størstedelen af Sydaustralien. Bronte Baker har indtil nu ikke haft de store problemer med rajgræsset. Til gengæld er Bifora (Bifora testiculata) hans fjende nummer et, når slagplanen for årets ukrudtsbekæmpelse skal udarbejdes. Biforas fætter er den vilde danske gulerod (Daucus carota). Den bliver op til 35 cm høj, den er temmelig voldsom i omfang og frøene modnes samtidig med kornet. Guleroden har altså alle muligheder for at overleve, hvis den ikke er blevet bekæmpet i tide. Desværre er guleroden blevet resistent overfor tidligere effektive midler, og med den sene vækst er den med de forhåndenværende midler vanskelig at bekæmpe.
Bakers sprøjteplan ligger sikkert i hænderne hos AW Vater. AW Vater & Co's kemikalieleverandører er australske Nufarm, Syngenta, BASF og Bayer. Såsædssalget er begrænset, idet farmerne i stort omfang oprenser deres eget korn. Nye sorter introduceres naturligvis og firmaet indkøber hos de forskellige sortsejere.
Matcher klimatruslen
Klimaændring er et varmt emne uanset hvor på kloden man befinder sig, Truslen mod dansk landbrug er relativt begrænset, men i Australien anses fænomenet for at være en alvorlig udfordring med højere temperaturer, mindre nedbør og ekstreme vejrfænomener. Tilpasser farmerne deres dyrkningssystemer til udfordringen, skulle det være muligt at overleve de ændrede naturkræfter uden store skrammer.
De kritiske størrelser må både rådgivere og forædlingssektoren tage med i deres fremtidige indsatser.
University of Melbournes Primary Industries Climate Challenges Centre har derfor netop søsat et project kaldet Carbon Farming Knowledge. Formålet er at opdatere og uddanne rådgiverne til udfordringerne, der ifølge universitetet kan imødegås med en mere konsekvent jordbundsanalyse, korrekt gødningstildeling, en større andel af bælgplanter i markskiftet samt introduktion af tidlige kornsorter.
Tager farmeren ikke hånd om udfordringen, vil han i 2050 stå med et relativt tab på mellem 10 og 15 procent, lyder prognoserne.
Som ved alle andre udviklinger er der dog ikke kun ulemper. En positiv konsekvens af det nye klima i Sydaustralien er, at vintrene bliver varmere. Det fremmer væksten og sammen med et muligt tidligere såtidspunkt vil det være muligt at få mere ud af vinterregnen, der repræsenterer 70 procent af årets nedbør.
For planteforædlerne er et hovedmål derfor nye sorter med en kortere vækstperiode og med egenskaber der gør dem mindre temperatur følsomme.
