Svineproducenterne har haft gunstige vilkår gennem dele af 2019 grundet stigende afregningspriser som følge af udbrud af svinepest i Kina.

I takt med at der er en positiv indtjening hos disse af bankens kunder som følge af gode afregningspriser, kan det forventes, at bankens risiko og nedskrivninger nedbringes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sådan hedder det i Alm. Brand Banks årsrapport for 2019, der udkom i dag.

Banken hæfter sig desuden ved, at også korn- og mælkeproducenterne klarer sig generelt godt, da priserne har stabiliseret sig på et pænt niveau.

Ultimo fjerde kvartal 2019 udgjorde bruttoudlånet i landbrugsporteføljen 449 millioner kroner og nettoudlånet udgjorde 85 millioner kroner.

"Porteføljen er således nedskrevet betydeligt", lyder det i rapporten.