Future of Farming Dialogue 2018 sluttede tirsdag med en debat omkring brugen af glyfosat i landbruget. Her har Mosanto været igennem en retssag i Californien, hvor en jury gav en mand medhold i, at brugen af roundup var skyld i hans kræftsygdom.

Men det får ikke Bayer til ændre holdning til pesticidet glyfosat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er gået ind i en ny spændende tid for landbruget. Glyfosat vil fortsat have nytte for landmænd. Det er meget effektivt. Vi skal bringe innovation ind, så landmænd har adgang til de bedste værktøjer. Glyfosat har været et gennembrud, siden det kom på markedet i 1974. Der var en grund til, at det blev mest brugt, fordi det var effektivt. Jeg har været i industrien i 20 år, og jeg er stolt af fordelene, som glyfosat giver. Det har hjulet til at transformere landbruget og reducere jordbearbejdning. Der er en diskussion om sikkerheden ved det stof, og det er vigtigt for os. På baggrund af data og forskning er vi sikre på glyfosat. Vi vil dele de informationr, vi har, og vi vil arbejde hårdt på at forhindre misinformation. Glyfosat er sikkert, og det peger al dokumentation på, sagde Jose Madzro, direktør for landbrug og bæredygitghed hos Bayer.

Bandlysning kan give bagslag

I debatten og panelet, som Bayer havde sat op, deltog også Guy Smith fra National Farmer's Union. Han er en af de store fortalere for glyfosat, og han var meget ivrig i debatten og de efterfølgende spørgsmål fra de fremmødte journalister. Han sagde blandt andet:

- Min far brugte glyfosat. Det slog alt ned, og produktet sparede ham mange penge. Vi kan risikere, at mange pesticider bliver bandlyst, men man skal jo bare huske på, at det får andre konsekvenser. Det er en vigtigt pointe i debatten, sagde han, mens Bayers Madzro supplerede:

- Vi vil lægge alt frem, så vi får fjernet al tvivl. Vi vil gøre alt for at gøre det troværdigt. Glyfosat er bare godt. Vi er innovative, men landmænd vil bruge produkter, som de mener virker. Glyfosat er sikkert med de anbefalinger, der er til produkterne. Andre må tage beslutninger baseret på forskningen, sagde han uden at ville komme ind på, hvor stor en økonomi glyfosat og herunder Roundup er for Bayer efter fusionen med Mosanto.