Der er masser af fordomme om landmænd. Nogle af dem lyder sådan: Det rager landmændene en høstblomst, alt det med klimaet, naturen og jordens fremtid. De kører bare rundt der i deres larmende traktorer og har ikke andet i hovedet end høstudbytte og afregningspriser.
Fordomme, der ikke holder stik på Samsø, hvor godt 30 landmænd de sidste to år har været aktive medspillere i projektet Biosamfund Samsø.
Ambitionen med projektet er, at Samsø skal blive et biocirkulært samfund, hvor øens ressourcer bruges og genanvendes med omtanke. Mindst muligt skal gå til spilde og bæredygtighedstanken skal indarbejdes i alle tænkelige processer og adfærdsmønstre, skriver Biosamfund Samsø i en pressemeddelelse.
Landbruget fylder på Samsø
Landbruget fylder meget på Samsø, både i det fysiske landskab, men også kulturhistorisk, samfundsøkonomisk og brandingmæssigt.
- Det er også i landbrugssektoren, vi finder et stort potentiale i forhold til at opnå et mere bæredygtigt samfund, skriver Biosamfund Samsø.
Derfor har Biosamfund Samsø fra starten knyttet øens landmænd til sig i et forum omkring cirkulært landbrug, hvor der er afholdt en kursusrække, debatarrangementer og demonstrationer i marken.
- Vi kommer ikke i mål uden landmændenes deltagelse og engagement. Det er dem, der skal omsætte den nye viden og teknologi til fremtidens jordbrug, fastslår projektetleder Knud Tybirk.
Syv vinterseancer har budt på temaer som efterafgrøder, conservation agriculture, FN's Verdensmål, biodiversitet og vandkredsløb.
- Moderne landbrug er i høj grad baseret på videnskab og forskning, men selvfølgelig også på lokale erfaringer og sund fornuft. En af hensigterne har været at italesætte fremtidens landbrug på Samsø som en tredje vej, der tager elementer fra både økologisk og konventionelt, og skitserer en ny vej, som øens professionelle landmænd skal være med til at definere, forklarer Knud Tybirk.
Morgendagens landmand
Hvor mange regnorme er der pr. kubikmeter jord? Kan man kalde ammoniakken for økologisk, hvis man bruger grøn strøm til at udvinde det? Hvordan kan bælgplanters bestøvningsprofil øge biodiversiteten?
Disse og mange andre spørgsmål har de deltagende landmænd diskuteret og taget stilling til. Nogle af emnerne er relativt nemme at implementere i et nuværende setup, mens andre tager år, før de bliver til virkelighed.
Også for Samsø Landboforenings formand, Henrik Øster, er det afgørende at få landmændene med i fasen så tidligt som muligt:
- Landmændene på Samsø har altid udvist stor faglig nysgerrighed og har ofte været med til at udvikle og implementere nye metoder og teknikker. Derfor er det også oplagt, at landmændene selv er med at formulere vejen mod mere bæredygtigt landbrug, frem for at det kommer som en lovtekst fra et ministerium, siger Henrik Øster.
Projektet Biosamfund Samsø får også ros fra Landbrug & Fødevarer:
- Vi havde en meget inspirerende diskussion af FN's bæredygtighedsmål, og der er gang i noget rigtig spændende blandt landmændene på Samsø, fortæller Anette Christiansen, Miljøchef hos Landbrug & Fødevarer.
