Der blev skrevet et stykke retshistorie, da Jammerbugt Kommune den 28. juni gav Bjarne Søborg et tillæg til miljøgodkendelse. Dermed har landmanden som den første i landet fået en godkendelse til husdyr på bedriften baseret på målinger af kvælstof i stedet for modelberegninger.
- Målinger på husdyrområdet er fremtiden og er en fair og fokuseret miljøregulering. Man får dybest set mere miljø for pengene, siger chefjurist Nikolaj Schulz fra Bæredygtigt Landbrug.
Han forklarer, at med mere præcise og reelle målinger vil man ikke blive ramt af de ofte meget fejlagtige resultater, som de teoretiske modeller giver.
Bjarne Søborg har sammen med Bæredygtigt Landbrug og Carsten Aarup fra Agrinord ført en langvarig kamp for at få lov til at bruge de reelle udledninger i stedet for myndighedernes modelberegninger som grundlag for godkendelse af husdyr i hans bedrift.
Årtiers vanetænkning
Med afgørelsen gør Jammerbugt Kommune ifølge Bæredygtigt Landbrug op med årtiers vanetænkning. Bæredygtigt Landbrug forudser, at mange husdyrproducenter og kommunerne vil bruge målingerne fremadrettet. Der er formentlig mange landmænd, som opretholder besværlige sædskifter, reducerede gødningsnormer på husdyrgødning eller ekstra efterafgrøder, hvor målinger vil vise, at der ikke er nogen faglig begrundelse.
Hos landmand Bjarne Søborg viser de gamle modelberegninger en udvaskning på arealerne på 63,3 kilo N pr. hektar pr. år. Til sammenligning viser målingerne en udvaskning på 10,36 kilo N pr. hektar pr. år.
- Vi snakker ikke de små marginaler, men flere træskolængder. Systematiske målinger stiller grundlæggende spørgsmål ved de upræcise modelberegninger, siger Nikolaj Schulz.
Chefjuristen frygter, at systemet vil forsøge at holde fast i de teoretiske modeller.
- Jeg behøver dårligt kigge ind i krystalkuglen for at vide, at forskere og embedsværk vil stå i kø for at forklare, at modellernes svaghed lige her var en enlig svale, udtaler chefjuristen og forklarer, at målinger som altovervejende hovedregel vil have en tilstrækkelig præcision, mens modellerne bare er et generaliseret og velmenende gæt.
- Når en landmand kan stikke en måler i drænvandet og dokumentere, at der kun er en sjettedel af den udledning, som styrelserne påstår der er, så er der behov for politisk handling her og nu, fortæller Nikolaj Schulz.
Han forklarer, at Fødevare- og Landbrugspakken fra december 2015 indeholder en såkaldt "udfordringsret", der ifølge Bæredygtigt Landbrug bør præciseres i retning af, at danske landmænd skal kunne måle sit drænvand, og målingerne skal have retsvirkning.
- Denne godkendelse er en prototype på, at det bør være muligt for danske landmænd at sprænge gødningsloftet også i forhold til handelsgødning, så længe landmanden kan fremvise konkrete målinger og overholder beskyttelsesniveauerne. Det er et væsentligt stykke retshistorie, der forhåbentlig inspirerer Folketinget, den siddende minister og lokalpolitikerne i kommunerne til at gøre alvor af det nye paradigme fra Fødevare- og Landbrugspakken, så danske landmænd også fremover kan drive et moderne og bæredygtigt landbrug, siger Nikolaj Schulz.
