Der har på det seneste igen været sat fokus på brugen af RoundUp/glyphosat. Det sker efter, at politikerne i Århus har forbudt brugen af Roundup i private haver i Beder, og senest politikerne i Egedal Kommune på Sjælland, der i et stort område ved landsbyen Søsum har forbudt ikke alene private haveejere, men også landmænd at bruge pesticider.

Claus Hansen, der i mange år sad med netop ansvaret for RoundUp i Miljøstyrelsen, forstår ikke de nævnte forbud, som han kalder den foreløbige kulmination på den politiske hetz mod pesticider og glyphosat i særdeleshed:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en hetz, der fuldstændig mangler saglige begrundelser og som udelukkende baserer sig på en politisk ideologi underbygget med myter og løgn,

Claus Hansen

- Det er en hetz, der fuldstændig mangler saglige begrundelser og som udelukkende baserer sig på en politisk ideologi underbygget med myter og løgn, siger Claus Hansen.

Ingen fund af glyphosat

Han har endnu ikke set nogen dokumentation fra Egedal Kommune for, at det er nødvendigt med et forbud, men fra Beder har han modtaget resultaterne af knap 7.000 analyser, og højst overraskende kan han meddele, at der er overhovedet ingen fund med glyphosat og kun tre med AMPA (nedbrydningsproduktet fra glyphosat):

- Tallene viser klart, at der overhovedet ikke er nogen risiko for grundvandet forbundet med brug af Roundup. Renses analyserne for ikke længere anvendte pesticider, er der tale om 2/6870=0,03 procent med overskridelser. Altså 0,3 promille=3/10.000 ud af de 6870 analyser.

Rendyrket ideologi

Claus Hansen har tidligere kaldt forbud mod RoundUp for rendyrket ideologi - helt uden saglig basis:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu demonstrerer Egedal det direkte. De har blandt andet tænkt sig at forbyde Ferramol - et middel mod dræbersnegle. Det har intet har at gøre med beskyttelse af grundvandet. Ferramol indeholder ferrifosfat. Der er ingen mulighed for, at det kan udvaskes. Jeg mener, at konklusionen fra Beder også gælder i Egedal. Der findes overhovedet ikke glyphosat i målingene. Jeg er ret sikker på, at der ikke findes faglige begrundelser for at indføre forbud mod anvendelse af glyphosat hos de 26 boligejere og syv landmænd i Søsum, siger Claus Hansen til Maskinbladet.

Han mener faktisk, at kommunen overtræder lovgivningen ved at udstede forbud mod de pågældende stoffer:

GEUS startede hysteriet

- De paragraffer, man henviser til i Miljøbeskyttelsesloven, siger, at man skal sikre, at grænseværdierne i drikkevandet overholdes, og der er intet i de tal, vi har set indtil nu, der tyder på, at grænseværdierne for drikkevand ikke overholdes. Man finder ikke glyphosat i grundvandet, lyder det fra Claus Hansen.

Der har fra visse kredse i en lang årrække været gjort forsøg på at få forbudt brugen af glyphosat:

- Man prøver at regulere eksempelvis bruges af RoundUp ad andre veje end godkendelsessystemet, der klart siger, at der ikke er nogen uacceptabel risiko ved brugen af RoundUp. GEUS startede hele hysteriet i slutningen af 90?erne, hvor man prøvede at fortælle, at der var fundet RoundUp i nogle tyske boringer. Men det viste sig ikke at være rigtige fund. Men alle dementierne fik ikke plads i medierne. Skaden er sket, for alle mennesker tror, at RoundUp er til fare for grundvandet. Det er det ikke, slutter Claus Hansen, der ikke lægger skjul på, at han selv anvender RoundUp i haven.