I Dansk Planteværn tager formand Robert Racz godt imod Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021, der den 21. april blev præsenteret af en bred forligskreds bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre.

- I Dansk Planteværn er vi tilfredse med, at Pesticidstrategi 2017-2021 er stærkt videnskabeligt funderet, og at de danske myndigheder i høj grad har hentet inspiration i den internationale evaluering af de danske regler på planteværnsområdet, siger Robert Racz.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pesticidstrategien 2017-2021 åbner op for, at de danske landmænd nu kan få flere midler til rådighed i værktøjskassen, og det er ifølge Robert Racz et stort skridt fremad for de danske landmænd.

- At aftalen åbner døren for nye, innovative planteværnsløsninger i Danmark vil styrke dansk landbrugs konkurrenceevne samtidig med at det bliver muligt at sætte ind overfor resistens, der udgør et stigende problem på de danske marker, lyder vurderingen fra Dansk Planteværns formand, der også mener, at aftalen vil være positiv for udviklingen af fremtidens landbrug.

- Det er meget positivt, at der i aftalen er fokus på at støtte op omkring innovation og ny teknologi indenfor planteværnsområdet, for vi er nødt til at udvikle os, hvis vi skal kunne imødekomme fremtidens efterspørgsel efter fødevarer.

I aftalen er der lagt op til, at det skal være muligt for kommunerne at oprette boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvilket vil betyde, at der vil kunne sættes yderligere restriktioner på brugen af planteværnsmidler i de områder, der udpeges som BNBO. Det er et tiltag, man i Dansk Planteværn mener er overflødigt.

- Der er umiddelbart ingen grund til øget fokus i forbindelse med BNBO'erne, da lovgivningen og den skarpe danske kontrol allerede sikrer det danske grundvand, lyder det fra Robert Racz.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Dansk Planteværn er der derimod opbakning til at styrke kontrollen med planteværnsmidler i Danmark, så man sikrer, at der ikke importeres, sælges og benyttes pesticider, der ikke er godkendt til brug i Danmark.

- Vi ser positivt på, at der gøres en øget indsats for at fjerne ulovlige midler fra det danske marked, for det er vigtigt, at danskerne kan stole på, at de midler, der benyttes, er kontrollerede og godkendt til brug i Danmark.

Dansk Planteværn har sammen med Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet stået bag etableringen af en baseline for omfanget af herbicidresistens i Danmark, og for at kunne følge udviklingen på området, er der i Aftale om Pesticidstrategi 2017-2020 lagt op til, at undersøgelsen skal gentages i aftaleperioden.

- Det er godt, at der nu inkluderes videnskabelige værktøjer i strategien, der gør det muligt at følge, om tiltagene i aftalen nu også får den ønskede effekt.

Nødvendigt med diskussion af afgifter

Selvom Robert Racz mener, at den nye pesticidstrategi har taget fat på mange vigtige problemstillinger, så ærgrer han sig over, at en ændring af de høje danske afgifter på pesticider ikke er med i aftalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De danske pesticidafgifter er en hjørnesten i den danske strategi, men de virker konkurrenceforvridende, da de ikke findes i samme omfang i de lande, dansk landbrug konkurrerer med. Så i Dansk Planteværn ser vi frem til, at forligspartierne tager fat i diskussionen om en mulig ændring af afgifterne senere på året.

Dansk Planteværn er interesseorganisation for planteværnsindustrien i Danmark.