Fredag den 20. januar aflagde formanden for Danske Maskinstationer og Entreprenører, Søren Ulrik Sørensen, sin årsberetning. Mere end 250 medlemmer var samlet til årsmødet, som både bød på faglige og politiske emner fra året, der er gået i DM&E.

- En branche i forandring er en spændende indledning, der vel har været aktuel i hele foreningens historie. Vi har altid og vil også fremadrettet leve i en forandringens tid,

Artiklen fortsætter efter annoncen

- 2016 har været aktivt, og intet tyder på, at tingene ændrer sig til det værre. Det tegner til en travlt år,

Søren Ulrik Sørensen, formand DM&E

Sådan startede Søren Ulrik Sørensen sin årsberetning ved Danske Maskinstationer og Entreprenørers Årsmøde i Brædstrup.

DM&E først

En ny brancheaftale mellem Dansk Energi og Dansk Fjernvarme om bæredygtig biomasse blev indgået i 2016, og DM&E har været med fra starten i samarbejdet om dokumentationen i flisproduktion for at overholde brancheaftalen.

DM&E Skov er gået forrest med en ny certificeringsordning inden for bæredygtighed i biomasseproduktionen og har udviklet værktøjet: Godkendt Biomasseproducent, som er for biomasseproducenter, der ønsker at anvende alternativ dokumentation i deres produktion af bæredygtig biomasse.

Også på andre erhvervspolitiske områder har DM&E Skov markeret sig i 2016. Det gælder blandt andet i forbindelse med en nye vejledning i grødeskæring, hvor brancheforeningen har deltaget i høringer og bidraget med forslag til vejledningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Godt år for skoventreprenører

En ny brancheundersøgelse fra januar 2017 viser, at 2016 har været et godt år for skoventreprenører.

- For skovarbejde har der i 2016 været en stabil og let stigende arbejdsmængde. Flere i branchen oplever prisstigninger på deres ydelser, hvilket også har betydet et bedre driftsresultat sammenlignet med 2015, konstaterede Søren Ulrik Sørensen under årsmødet.

Som afslutning på Søren Ulrik Sørensens årsberetning, blev der lagt vægt på et kommende år med både muligheder og udfordringer, men frem for alt optimisme:

- 2016 har været aktivt, og intet tyder på, at tingene ændrer sig til det værre. Det tegner til en travlt år, afsluttede Søren Ulrik Sørensen sin årsberetning.