Emner som skat, ejendomsvurderinger, planteavl, råstofplanlægning, kødkvæg, maskinøkonomi, ejendomssalg, generationsskifte, handel med råvarer, Conservation Agriculture, bæredygtighed, byggeri, regnvandshåndtering og mange flere emner kan man gå i dybden med hos Agrovi og Nordsjællands Landboforening, som man kan møde på Roskilde Dyrskue.

- I Agrovi er nærhed og nærvær en hjørnesten i rådgivningen, derfor er det helt naturligt for os at være talstærkt tilstede på Roskilde Dyrskue. Dyrskuet er et godt og stort arrangement, hvor der traditionelt er mange besøgende fra hele Sjælland, Møn og Lolland-Falster, fortæller direktør Niels Peter Ravnsborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og jeg glæder mig til at byde både nuværende og nye kunder velkommen på vores stand, hvor konsulenterne er klar til en snak om alt fra regnskab til regnvand og regnorme, siger han.

- Krav om bæredygtig og klimavenlig adfærd kommer til at præge os alle både i privaten og ude på bedrifterne. I Agrovi vi vil gerne give inspiration til, hvordan det kan gribes an. Som noget helt nyt kan man derfor i år hilse på vores nye bæredygtigheds- og regnvandskonsulenter.

Undgå handelsbommerter

Inden længe er høsten i gang, og næste sæson skal planlægges. På dyrskuet kan man få en snak med Agrovi's AgroMarkets konsulenter om de aktuelle konventionelle og økologiske råvarepriser. Konsulenterne er også klar med gode råd til en handelsstrategi, så man undgår handelsbommerter, der kan koste dyrt. Er man interesseret i at handle uden om de dyre mellemled, kan man blive præsenteret for den nye handelsplatform Commoditrader.

Man kan også få en snak med formand for Landboforeningen Lars Jonsson og landbrugsassurandører fra Lokal Forsikring.