Fendt VariGrip er navnet på det integeret lufttryksreguleringssystem, som Fendt tilbyder på producentens tre største traktor-serier: Fendt 800, 900 samt 1000-serien.

Systemet koster i rundetal 100.000 kroner og monteres som ekstraudstyr. Med VariGrip bliver det muligt at ændre lufttrykket i alle fire dæk direkte fra førersædet, hvor chaufføren har mulighed for at kontrollere og sætte dæktrykket fra VarioTerminalen for enden af højre armlæn.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- De danske bedrifter har taget rigtig godt imod konceptet, og næsten halvdelen af de Fendt 800 og 900 som vi har leveret i 2016 blev udstyret med systemet, fortæller Peter Midtiby, salgsschef hos Agco Danmark.

Det samme gør sig gældende på Fendt 1000-serien, hvor der allerede er leveret 13 enheder i 2017, og også her er halvdelen blevet leveret med det integreret lufttrykssystem.

- Prisen kan virke høj ved første håndsindtrykket, men hvis man kan spare 10 procent på brændstoffet ved at køre med det rigtige dæktryk, så er systemet hurtigt tjent hjem, fremhæver Peter Midtiby.