Hollændernes interesse for dansk landbrug er stadig stor. Priserne er meget gunstige for investering i danske landbrugsbedrifter, så LMO vil derfor gerne hjælpe og guide hollandske landmænd, som overvejer at købe landbrug i Danmark, fortæller Gerard Jan Coenen, som er driftsøkonom for LMO og landsdækkende konsulent for hollandske landmænd i Danmark.

- Som rådgivningsspecialist inden for landbruget kan LMO skabe tryghed og overblik over de mange beslutninger, både juridisk og personligt, der skal tages, når man som hollænder overvejer at sætte penge i dansk landbrug, siger Gerard Jan Coenen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

LMO har sammensat en bustur på fire dage, som vil bestå af besøg hos hollandske bedrifter i Jylland, kulturelle oplevelser og introduktion til rådgivningsspecialisterne fra LMO. Der er afrejse fra Holland 29. august og hjemrejse 1. september.