1,6 millioner ton CO2 - godt to procent af det samlede, danske udslip af drivhusgasser. Så meget kuldioxid fiser hvert år op i luften fra de tre til fem procent af de danske marker, der indeholder mest humus. Det skriver ing.dk.
Alligevel får landmændene tilskud fra EU til at fortsætte "klima-vanviddet", og det får flere forskere til at råbe vagt i gevær.
Markerne har tidligere været tørvejord. Det betyder, at de på et tidspunkt har stået under vand, som holdt godt og grundigt fast på biomassen. Men i dag er de drænet.
Få marker sætter et meget stort klimafodspor
Når markerne år efter år bliver pløjet op, så kommer der ilt ned i det organiske materiale, og det sætter fut i nedbrydningen. Den slags marker synker derfor cirka en centimeter om året, og konsekvenserne for klimaet er det store CO2-udslip.
De tre-fem procent af markerne udleder stort set al CO2 fra dansk planteavl, mens problemet med den langt stærkere drivhusgas - lattergas - findes på alle marker.
- Det betyder, at den hvede, der dyrkes til svinefoder på humusjordene, sætter et meget stort klimafodspor. Det indgår bare ikke i de gængse livscyklusanalyser, fordi det er for besværligt at indregne de store forskelle mellem jordtyper, konstaterer professor Jørgen Olesen og seniorforsker Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet i en artikel i bladet Aktuel Naturvidenskab.
