En hurtig søgning på internettet viser masser af videoer og billeder af majshøst under vanskelige forhold. Stort set alle landmænd har gerne en halv hektar eller mere til at stå tilbage. Spørgsmålet er nu, hvordan vi får markerne godt videre?

Det spørgsmål stiller Brian Søndergaard, grovfoderrågiver, Sagro, i den nyeste udgave af Bovi, som udkommer fredag den 15. december.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kigger vi lidt bagud, viser franske forsøg fra 1980'erne, at strukturskader i majs kan koste op mod 35 procent i majshelsæd og tidligere Landsforsøg viser et udbyttetab på 2,0 hkg i vårbyg, så det er bestemt en arbejdsopgave, der skal have opmærksomhed til foråret, påpeger Brian Søndergaard.

Han understreger, at den vigtigste ingrediens for et succesfuldt arbejde først og fremmest er tålmodighed. Hvis arbejdet med at jævne og udbedre skaderne begynder, inden jorden er tjenlig, gør vi kun skaden større.

- Med de maskiner, der fylder godt op i maskinhusene rundt omkring, kan vi i dag nemt komme ud og jævne majsmarker lang tid før, jorden egentlig er klar. Tænk dig derfor tilbage til den gode gamle Ford 5000 - hvis den kan køre i marken, er der grønt lys for at igangsætte arbejdet, fastslår han og fortsætter:

- Start med at få jævnet marken af. Mange steder har både snitter og vogne sat ret dybe spor, så overvej om det er nok med en harvning, eller der skal gang i rendegraveren.

Husk at vente til marken er farbar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere i Bovilogisk

Læs mere i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 15. december.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her.

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.