Frygten for afrikansk svinepest er wold wide. Den ene aflysning drejer sig om udstillingen World Pork Expo, som skulle løbe af stablen i juni i Des Moines, Iowa, USA. Udstillingen, der normalt afvikles hvert år i Des Moines, arrangeres af NPPC (The National Pork Producers Counsil). NPPC er en magtfuld organisation, som repræsenterer de amerikanske svineproducenter. NPPC har i længere tid været meget aktiv i kampagnen for at undgå, at der bringes afrikansk svinepestsmitte til kontinentet, skriver Tican.

Den anden aflysning er ISERPD 2019 (The International Symposium on Emerging and Re-emerging Pig Diseases), en stor international veterinærkongres. ISERPD er blevet afviklet skiftende steder på kloden de seneste otte år og samler normalt flere hundrede dyrlæger fra alle hjørner af verden. Kongressen var i år planlagt til at skulle finde sted i Santiago, Chile, sidst på året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aflysningerne er forståelige, Nord- og Sydamerika er sammen med Australien de eneste tilbageværende verdensdele, hvor den afrikanske svinepest ikke er fundet indtil nu.