Hvad har græs, kløver og kvælstof at gøre med kameraer, billedbehandling og smartphones? Teknologien er rykket ud på græsmarken - og det kan føre til bedre økonomi og miljø.
Forskere fra Aarhus Universitet samarbejder i et nyt projekt med private virksomheder om at udvikle og anvende teknisk udstyr, der ved hjælp af kameraer, sensorer, algoritmer, webplatforme og smartphones kan støtte landmanden i at optimere tilførslen af kvælstof til sine græskløvermarker. Den nye teknologi kan spare landbruget for henved 96 mio. kr. om året og reducere belastningen af miljøet og påvirkningen af klimaet.
- Vi forventer, at systemet kan føre til mere effektiv udnyttelse af kvælstof, så landbruget får en nettomerindtægt det første år på omkring 48 millioner kroner og de efterfølgende år på omkring 96 millioner kroner foruden at miljøet skånes for udledning af kvælstof,
René Gislum, lektor Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Det treårige projektet CloverSense, der er bevilget 10,9 millioner kroner af Miljø- og Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), er et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet samt de private virksomheder AgroIntelli og I-GIS.
At finde balancen
Kløvergræs er en vigtig kilde til foder i konventionel og økologisk landbrug. I Danmark er der omkring 230.000 hektar kløvergræs. For at kunne vokse tilfredsstillende og producere foder af høj kvalitet, skal markerne forsynes med næringsstoffer i passende mængder.
Kløver kan selv, når det drejer sig om at skaffe kvælstof. Græs, derimod, har brug for tilført kvælstof. Derfor kan det være noget af en balancegange for landmanden at tilføre den optimale mængde kvælstof til en kløvergræsmark, så græsset gror godt, uden at det udkonkurrerer det kvælstoffikserende kløver. Kløver er også en vigtig proteinkilde i afgrøden.
- Landmanden tilfører kvælstof til marken på grundlag af en visuel vurdering af forholdet mellem kløver og græs. Denne metode står i skærende kontrast til ønsket om differentieret tildeling af kvælstof for at optimere udnyttelsen af det tilført kvælstof, forklarer lederen af CloverSense, lektor René Gislum fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Flere teknologier kombineres
CloverSense tilpasser eksisterende teknologier til at bestemme forholdet mellem kløver og græs. Derudover udvikler projektet algoritmer til tilførsel af kvælstof, der bygger på forholdet mellem kløver og græs, og udvikler gødningskort. På denne måde kan landmanden udnytte kvælstoffet bedre, forbedre udbyttet af sit kløvergræs og reducere tilførslen af kvælstof til markerne.
Projektet udvikler tre kommercielle produkter: et kamerasystem, en webplatform og et smartphoneprogram.
CloverSenseCam er et kamerasystem, der også indeholder sensorer. Systemet monteres på det græsklippende redskab og indsamler højopløselige billeder ved hastigheder op til 25 kilometer i timen. Projektets partnere vil udvikle kamerasystemet til også at kunne bruges i andre sammenhænge for eksempel rækkestyring, genkendelse af ukrudt og estimering af plantefitness.
Billederne behandles for at udvikle en algoritme, der bestemmer kløver/græsforholdet og mængden af kvælstof, der skal tilføres. Dernæst bliver billeder og algoritmer bundet sammen og resultaterne formidlet i form af kløvergræskort og differentierede gødningskort til landmanden Det sker i webplatformen CloverSenseWeb.
Det tredje produkt bliver smartphoneprogrammet CloverSenseApp. Dette program vil gøre det muligt for landmanden og konsulenten at få et objektivt estimat af kløvergræsforholdet direkte i marken og dermed optimere tilførslen af kvælstof.
Kan bruges i praksis
Den anvendte teknologi, som projektets partnere bygger videre på, baserer sig på resultater fra tidligere forskningsprojekter ved Aarhus Universitet.
- Vi forventer, at systemet kan føre til mere effektiv udnyttelse af kvælstof, så landbruget får en nettomerindtægt det første år på omkring 48 millioner kroner og de efterfølgende år på omkring 96 millioner kroner foruden at miljøet skånes for udledning af kvælstof og påvirkningen af klimaet begrænses, siger René Gislum.
Samarbejdspartnere er Aarhus Universitet (Institut for Agroøkologi og Institut for Ingeniørvidenskab) samt de private virksomheder AgroIntelli og I-GIS. DLF stiller forsøgsmarker til rådighed og vil være med til at formidle resultaterne bredt ud i landbruget.
