I Danmark er både fødevareindustrien og landmændene i primærproduktionen rigtig gode til at undgå spild eller fødevaretab. Det sker eksempelvis, når kasserede grøntsager og revnede æg bliver brugt til enten dyrefoder eller produktion af biogas. Det viser en ny rapport fra Aarhus Universitet.
- Herhjemme er landmænd og fødevareindustri meget langt fremme i forhold til at undgå fødevarespild ved at bruge fx kasserede produkter eller rester fra fødevareproduktionen til andre formål. Fødevareklyngen har nemlig i årevis haft fokus på recirkulering og ressourceudnyttelse. Udover at være helt i tråd med ånden i den cirkulære bioøkonomi er det også godt for den dobbelte bundlinje. Når vi mindsker ressourcespild, er det altså både godt for klimaet, og så bidrager videreudnyttelsen også positivt til landmandens økonomi, siger Anne Lawaetz Arhnung, der er adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.
Det er forskere fra Aarhus Universitet, der har kortlagt, hvordan det ser ud med hensyn til Danmarks fødevareproduktion, og hvor de største udfordringer omkring madspild er.
. I forhold til mængden, der produceres, er det kun små procenter i både primærproduktionen og fødevareindustrien, der går til spilde på årsbasis i Danmark, siger videnskabelig assistent Anna Borum fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Sammen med kollegaer fra Institut for Fødevarer og Institut for Agroøkologi har hun kortlagt madspild i fødevareindustrien i Danmark. Resultaterne fremgår af en rapport udgivet af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug og er foretaget på foranledning af Miljø- og Fødevareministeriet.
Næsten intet går til spilde
Produktion af fødevarer udleder drivhusgasser. Derfor er det også skidt for klimaet, hvis fødevarerne ikke bliver spist, men i stedet går til spilde. Ifølge FN's sundhedsorganisation, FAO, går over en tredjedel af den producerede mad på globalt plan til spilde.
Forskerne fra Aarhus Universitet har undersøgt fødevarer i følgende fem kategorier; kød- og kødprodukter, herunder fisk, mælk og mejeriprodukter, æg og fjerkræ, korn og bageriprodukter samt frugt og grønt, herunder kartofler.
Undersøgelserne viste, at det er minimalt, hvor mange af vores fødevarer, der går til spilde i primærproduktionen og fødevareindustrien, da langt de fleste af spildprodukterne bliver brugt til produktion af biogas, husdyrfoder, markgødning eller farmaceutiske produkter.
animalsk produktion
Spildet fra produktion af animalske fødevarer er meget begrænset og ret konstant fra år til år. Her er de væsentligste årsager til spild eksempelvis sygdom blandt dyrene. Hvad angår produktion af vegetabilske produkter, er der mere spild og en større variation fra år til år. Her er de væsentligste årsager til spild angreb af sygdom og skadedyr.
Rapporten viser, at i fødevareindustrien stammer fødevarespildet hovedsageligt fra indvolde, knogler, hoveder og hud fra dyr, samt skræl og pulp fra frugt og grønt.
Rapporten viser også, hvad de fem kategorier af fødevarer genererer i form af spild, og hvordan spildet netop bruges og dermed ikke går tabt. Spild fra både kød, æg, frugt og grønt kan bruges til biogas, mens spild fra kød, korn, mælk og frugt kan anvendes til foder, ligesom spild fra kød, mælk, frugt og grønt kan bruges til fx markgødning.
Alle skal hjælpe til
- Rapporten viser heldigvis meget tydeligt, at hovedparten af fødevarespildet fra primærproduktionen og fødevareindustrien i virkeligheden slet ikke går til spilde, men bliver genanvendt til forskellige formål; fx til husdyrfoder, biogas eller gødskning af markerne. Det er jeg glad for, da det netop kendetegner dansk landbrug og fødevareerhverv; vi har en lang tradition for at bruge ressourcerne mest og bedst muligt, og det afspejler sig heldigvis også her, siger Anne Lawaetz Arhnung.
- Det er forventeligt og interessant at se, at størsteparten af vores madspild faktisk opstår i detailleddet og hjemme hos os forbrugere. Derfor er det vigtigt, at der bliver sat ind her, og det kan vi heldigvis alle bidrage med hjemme i køkkenet, siger Anne Lawaetz Arhnung.
I rapporten anslås det, at spildet hos forbrugerne i industrialiserede lande udgør ca. 40 pct. af det totale madspild.
