Lantmännen Cerealia stopper med 112 års møllevirksomhed i Oddense, når HavneMøllerne lukker til næste sommer. Det skriver Fyens Stiftstidende.

HavneMøllerne ejes af Lantmännen Cerealia, som er en del af svenske Lantmännen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er meget kedeligt, men det nordiske marked for kager og brød er vigende og har været det i nogle år, siger hr-chef i virksomheden, Birgit Jeppesen til Fyens Stiftstidende.

Allerede for fire år siden reducerede firmaet antallet af medarbejdere fra 33 til 20, men næste sommer er det altså helt slut.