Mavesårsproblematikken er ikke entydig, og mavesår forekommer i alle typer bedrifter. DLG igangsatte derfor sammen med svineproducenter, fagfolk og dyrlæger en intensiv og længerevarende innovationsindsats for at skabe foderløsninger, der kan afhjælpe mavesår, øge tilvæksten og lede til fald i dødeligheden.

Mavesår er heller ikke kun et dansk fænomen. Andre lande ser også problematikken, og det er interessant, at problemet ser ud til at blusse op i en periode, og så forsvinder det igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Danmark oplever vi både svineproducenter, som bruger færdigfoder, tilskudsfoder og hjemmeblandet foder, have problemer med mavesår. Udfordringen var størst der, hvor der anvendes færdigfoder. I forhold til tidligere er det en ny tendens, da hjemmeblandere ikke hidtil har været berørt, at problemet ses i samme omfang som pilleteret foder. Derfor har der været meget fokus på at finde andre udløsende faktorer end foderet.

En anden ny tendens var, at det blev set tidligere - helt ned til kort tid efter fravænning. Enkelte har rapporteret om pattegrise med mavesår, mens de gik hos soen i farestalden.

Erfaringerne omkring mavesår viser, at smågrise leveret fra samme besætning til to forskellige slagtesvineproducenter, som begge bruger samme færdigfoder, kan ende i to forskellige situationer. Den ene producent har ingen problemer, og den anden ser mavesår hos grisene. Tilsvarende er der andre oplevelser, som gør, at det er svært at se den klare sammenhæng for udvikling af mavesår i besætningerne.

Gennem en lang periode fik foderet alene skylden i de veterinære kredse, mens sygdomme som eksempelvis PRRS og PCV2 fik skylden i foderkredse. Sandheden er et sted midt i mellem. Vi har oplevet, at såfremt grisene var belastet af en sygdom, så var risikoen for mavesår større, men der kunne stadig ikke sættes to streger under facit.

Pilleteret, foder har en finere struktur end ikke pilleteret foder. Det viser alle undersøgelser, og mavesårindex er højere hos det pilleterede i en direkte sammenligning. Men forsøg og erfaringer viser også, at pilleteret færdigfoder giver bedre foderudnyttelse, så vi skal finde den rette balance.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere i Hyo

Læs mere i det nyeste nummer af Hyo, der udkommer fredag den 1. juli.

Artiklen kan allerede nu her. Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.

Der kan bestilles abonnement på www.hyologisk.dk eller 7620 7970.