Sundhedsminister Sophie Løhde oplyser over for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, at EU-Kommissionens forslag fra 2014 om en veterinærpakke, der består af forslag til nye regler om dyrlægeordineret medicin, behandles i øjeblikket i de tekniske rådsarbejdsgrupper på et forholdsvis tidligt stadie.

Men samtidig gør hun opmærksom på, at Danmark opretholder et forbehold til forslagene, der skal forelægges Folketinget Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg, inden den danske holdning meddeles Rådet:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er endnu for tidligt at sige, hvornår drøftelserne bevæger sig ind i en afgørende fase, oplyser ministeren.

Fremstillingspraksis

Miljø- og Fødevareudvalget har tidligere i denne måned drøftet udlevering af dyrlægeordineret medicin i afmålte mængder, og på den baggrund beder udvalget ministeren svare på, hvorfor danske dyrlæger ikke har mulighed at udlevere afmålte mængder af medicin tilpasset det konkrete behov:

- Håndtering af lægemidler, der bryder fremstillerens pakning, medfører, at de kvalitetskrav, fremstilleren har opfyldt i henhold til principperne for god fremstillingspraksis (GMP) og tilladelsen til markedsføring, ikke længere kan garanteres. Det er således nødvendigt ligeledes at klassificere de, der bryder pakningerne som fremstillere og gøre dem forpligtede til at overholde GMP for at sikre lægemidlets kvalitet efter brud på pakningen, oplyser Sophie Løhde i sit svar.

Brud på emballage

Hun understreger, at hensynet bag Lægemiddelloven er at garantere sikkerhedsmæssig korrekt håndtering af lægemidlerne, at produktionen af lægemidler er ensartet, og at kvaliteten er i overensstemmelse med den markedsføringstilladelse, lægemidlet har.

- Lægemiddelstyrelsen oplyser, at styrelsen anser brud på lægemidlers emballage med henblik på at omhælde og ompakke, som omfattet af processerne for opdeling og indpakning, der kræver en tilladelse. Udlevering af afmålte mængder indebærer en opdeling af lægemidlet. Opsplitning kan være brud på et lægemiddels ydre emballage ved for eksempel multipakninger, hvor der efterlades individuelt indpakkede delpakninger, eller brud på emballage hvor for eksempel tabletter, pulver eller væske opdeles, oplyses det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opsplitning af lægemidler til brug i praksis finder sted til brug for den umiddelbare behandling af dyr af en dyrlæge, men dyrlæger må til efterbehandling af dyr, som de har i behandling, kun udlevere lægemidler i hele pakninger: