- Ledig kapacitet i gyllebeholdere er efterhånden en stor mangelvare. Vi skal derfor opfordre til at stille eventuel ledig tankkapacitet til rådighed.

Det skriver planterådgiver Vivi Ernstsen i den seneste udgave af "Tilvækst Grovfoder," der udgives af rådgivningsfirmaet Sagro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man kan lige så vel stå i den modsatte situation og mangle kapacitet til sin gylle.

På websitet Landmand.dk har Seges optegnet alle gylletanke i Danmark. Kortet tager dog ikke højde for om gylletanke, som er i brug, overholder sikkerhedskravene, har de lovmæssige beholderkontroller eller allerede er fyldte.

På kortet kan man se hvilke gylletanke, som findes inden for en radius af 10 kilometer.