Det er velkendt, at foderet er den største udgift i svineproduktionen. Af den årsag har der været igangsat flere store projekter for at reducere forbruget. Blandt dem Minus 30FE. I dette projekt har flere fået reduceret sofoderforbruget betragteligt.

Der er mange meningen om, hvordan søerne skal fodres, og hvordan kurverne skal se ud. I det følgende vil der være fokus på de store syndere i forhold til for højt foderforbrug, samt hvor vi skal være påpasselige i forhold til at opretholde god effektivitet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hvis en so i normalt huld fodres efter anbefalede foderkurver fra VSP, bør foderforbruget pr. årsso ligge på et niveau omkring 1.325 foderenheder foruden poltefoder. Der er dermed et stort potentiale i mange besætninger. Selv i meget veldrevne besætninger kan det ofte være svært at finde årsagerne til et foderforbrug, der ligger et stykke over 1.325 foderenheder. Hvis der arbejdes mod en meget konsekvent huldstyring, uden de store udsving, er der bestemt lys forude.

Poltene er grundlaget for gode resultater i besætningen. Ved god opvækst, herunder fodringen, sikres en god løbeklar polt på 135-150 kg ved otte måneder. Polte, der vejer mere end dette, vil være grundlaget for et højere sofoderforbrug. Årsagen skal findes i, at tungere polte har et højere vedligeholdelsesbehov. Vedligeholdelsesbehovet i foderenheder behandles i det følgende.

For snart to år siden blev der introduceret nye fodernormer til polte, som netop skulle reducere væksten og dermed vægt ved løbning. Ligeledes er formålet at ændre kød/fedt forholdet mod mere rygspæk. I sammenhæng med reproduktionen har fedt en stor betydning for brunstens indtræden. I fedtet findes steroidhormoner, heriblandt østrogen, som påvirker pubertetens indtræden. Det betyder, at fodring med lavere proteinniveau i blandingerne, hjælper dette på vej.

Det er heller ikke ukendt, at besætninger har oplevet et løft i kuldstørrelsen netop ved gyltene efter overgang til mere proteinfattige blandinger. Det er ikke utænkeligt, at det ligeledes er denne hormonelle påvirkning, der spiller ind. En sidegevinst er så også, at prisen pr. foderenhed falder, da protein er dyrt i disse tider.

Anbefalingen for polte er, at de flushes i 7-14 dage inden anden eller tredje brunst. Det vil i praksis sige, at foderstyrken hæves til 3,5 foderenheder per dag. Denne stigning i energioptaget påvirker ægløsningen positivt og dermed kuldstørrelsen. For at kunne føre det ud i praksis, kræver det, at der udføres et grundigt stykke arbejde med opmærkning af poltenes første brunst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere i Hyo

Læs mere i det nyeste nummer af Hyo, der udkommer fredag den 6. maj.

Artiklen kan allerede nu her. Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.

Der kan bestilles abonnement på www.hyologisk.dk eller 7620 7970.