I denne artikelserie besvares ikke læserspørgsmål. Alligevel er stort set samtlige artikler baseret på de udfordringer og problemstillinger, man møder i dagligdagen som kurator, rekonstruktør, skifterettens medhjælper, akkordleder i forbindelse med frivillige akkordforhandlinger og (tidligere) brugspanteadministrator. Hertil kommer de opgaver, man stilles over for, i form af spørgsmål og arbejdsopgaver fra landmænd, økonomikonsulenter, revisorer og kreditorer. Der tegner sig efterhånden et klart billede af, at langt fra alle, hvad enten det er som direkte part eller rådgiver, gør sig klart, hvad betydningen af en konkurs er. Det vil være temaet for denne og to følgende artikler. I denne artikel beskrives de retlige og faktiske konsekvenser af konkurs. I de næste artikler beskrives hensigtsmæssigheden af (trussel om) konkurs, dels set fra et kreditorsynspunkt, dels set fra et landmandssynspunkt.
Hvem kan?
Konkursbegæring, der indleveres til skifteretten i den retskreds, hvor skyldneren er hjemmehørende, kan indgives enten af skyldneren eller af en kreditor. Retsvirkningen af en konkurs er uafhængig af, om konkursdekret afsiges på grundlag af skyldnerens begæring eller på baggrund af en kreditors begæring. Der er derfor af den grund ingen fordel i "at komme først".
Retlig konsekvens?
Ved afsigelse af konkursdekret mister skyldneren retten til at overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue med virkning for boet. Med andre ord mister skyldneren fra det klokkeslæt, hvor konkursdekret afsiges, retten til at disponere formueretligt. Fra dekrettidspunktet overgår dispositions- og rådighedspligten til en eller flere kuratorer, der enten er udpeget af skifteretten eller på et skifteretsmøde valgt af kreditorerne.
Hvem skal være kurator?
Straks efter, at konkursdekret er afsagt, udpeger skifteretten en eller flere kuratorer efter at have rådført sig med de fordringshavere, der er til stede i skifteretten. På det tidspunkt, hvor skifteretten behandler en konkursbegæring indleveret af skyldneren, vil normalt alene skyldneren og eventuelt dennes rådgiver/advokat være til stede. Er konkursbegæringen indleveret til skifteretten af en kreditor, vil kreditor og eventuelt tillige dennes advokat normalt også være til stede i skifteretten. Når skyldneren indgiver egen konkursbegæring, vil han normalt foreslå, at hans advokat udpeges som kurator. Tilsvarende vil kreditors advokat normalt foreslå, at hans advokat bliver udpeget som kurator. En forudsætning for at blive udpeget som kurator er, at den pågældende, der ikke behøver at være advokat, men normalt er advokat, må antages at være habil. Det fremgår af en bestemmelse i konkursloven, at ingen må handle som blandt andet kurator, hvis han er en af skyldnerens nærstående eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende spørgsmål. Som udgangspunkt er der intet i vejen for, at den advokat, der repræsenterer skyldneren i skifteretsmødet, kan være habil. Har skyldnerens advokat derimod været involveret i økonomiske transaktioner, virksomhedsoverdragelser og lignende forud for konkursen, vil skyldnerens advokat normalt være inhabil. Det er ikke ensbetydende med, at kreditors advokat i denne situation automatisk bliver udpeget som kurator. Ofte vil skifteretten i denne situation udpege en kurator, der tilhører en kreds af faste kuratorer, som den pågældende skifteret har antaget til at behandle konkursboer. Faste kuratorer anvendes ofte i mindre boer, men kan bestemt også anvendes i større boer, specielt når hovedkreditors advokat er inhabil.
Kuratorvalg
Når der i forbindelse med afsigelse af konkursdekret er udpeget en kurator, kan enhver kreditor begære kuratorvalg inden for tre uger med henblik på at få valgt en anden kurator. I større boer eller boer, hvori det er af afgørende betydning, hvorledes boet afvikles, vil betydende kreditorer ofte have interesse i, at deres advokater udpeges som kurator. Når der stemmes om kurator i et konkursbo, er det alene kreditorer, der vil opnå delvis dividende ved konkursbehandlingen, der har stemmeret.
I landbrugskonkursboer vil der sjældent blive udloddet dividende, hverken til simple- eller lønprivilegerede kreditorer. Derfor er der som udgangspunkt ingen kreditorer, der er stemmeberettigede. En relativ nylig afsagt dom fra Vestre Landsret har fastslået, at i den situation vil det være panthaveren - ofte pengeinstitut eller kreditforening - der har den største interesse i at få udpeget egen advokat. Det giver god mening, idet det alene er marginalpanthaverens forhold, der påvirkes af enten en god eller dårlig afvikling.
Hvad koster det?
En forudsætning for skifterettens behandling af en konkursbegæring er, at skifteretten har modtaget et gebyr på 750 kroner, og at der i forbindelse med konkursdekretets afsigelse stilles en sikkerhed, der som udgangspunkt er 15.000 kroner, hvis der er tinglyst virksomhedspant, alternativt 30.000 kroner, hvis der ikke er tinglyst virksomhedspant.
Tager det lang tid?
Det rejste spørgsmål kan klart besvares med et nej. Efter konkursloven skal en konkursbegæring, der er indleveret af en kreditor, som hovedregel behandles tre dage efter konkursbegæringens modtagelse i skifteretten. I landbrugskonkurssager, hvor der ikke kun er hensyn at tage til landmanden, men også til dyrevelfærd, vil skifteretterne ofte - hvis det begæres - behandle en konkursbegæring inden for et døgn efter konkursbegæringens modtagelse, og ofte samme dag konkursbegæringen er modtaget.
Efter konkursdekret
Ofte vil landmanden af kurator blive tilbudt at forestå afviklingsdriften som driftsleder. Det er dog ikke noget landmanden har krav på, og specielt i situationer, hvor der har været afgørende uenighed mellem konkursrekvirenten og skyldneren forud for indgivelse af konkursbegæring, vil situationen ofte være den, at kreditor ikke (længere) har tillid til landmanden, og at han derfor ikke bliver tilbudt ansættelse i afviklingsfasen. I tilknytning hertil vil kurator kunne kræve, at landmanden ikke viser sig på bedriften, bortset fra i stuehuset, som ikke kan kræves rømmet, uden at der gives den fallerede landmand og hans familie en rimelig fraflytningsfrist.
Morale
Konkurs er et tvangsmiddel. Både kreditorer og landmænd truer med konkursvåbenet - pas på med det!
I de følgende artikler påpeges, hvad henholdsvis kreditor og landmand i særlig grad skal være opmærksom på.
