Denne artikel er primært baseret på udsagn fra Landbrug & Fødevarer, landbrugets primærrådgivere og landbrugets finansieringskilder - pengeinstitutter og kreditforeninger - som dette er kommunikeret i (landbrugs)medier i august 2018.
På baggrund af udsagnene fremsættes en vurdering af tørkens konsekvenser.
Udvalgte udsagn
Uddraget af udsagn er ganske beskedent i forhold til den samlede omtale af tørken og dennes mulige konsekvenser for landbrugserhvervet.
Maskinbladet 03.08.2018: Landbrug & Fødevarers (L&F) formand, Martin Merrild, citeres for følgende udtalelse: Vi har en realistisk forventning til tørkehjælp.
I JyllandsPosten (JP) 06.08.2018 bringes uddrag af udtalelser fra personer med førstehåndskendskab til tørken og dennes eventuelle økonomiske konsekvenser, bl.a.:
- Direktør Palle Høj, Sagro: [tørken] indebærer, at op mod 450 danske heltidslandbrug må lukke som følge af tørken.
- Afdelingsdirektør Michael Hahr Andersen, Jyske Bank: Der er landmænd, som har kørt med underskud gennem flere år, og selv i de gode år knap nok har tjent penge. Disse bedrifter har en meget spinkel egenkapital - i nogle tilfælde slet ingen - og det er klart, at de bliver voldsomt udfordret, når høsten slår fejl.
Senere er Michael Hahr Andersen citeret for, at en stor del af svineproducenterne kørte ind i denne tørke med en lav robusthed og meget spinkel soliditet, hvorfor effekten af tørken vil resultere i ? at situationen vil vælte nogle landmænd.
- Områdedirektør Brian Skov Nielsen, Sydbank: Som udgangspunkt vil vi stille den nødvendige likviditet til rådighed. Ikke til alle landmændene, men til en meget stor del af dem.
- Direktør Claus E. Petersen, Den Jyske Sparekasse: Hvis der er tale om fagligt dygtige landmænd, forstrækker vi dem med det, de skal bruge for at komme igennem.
Store tab i vente
JP 10.08.2018 under overskriften: "Tørken skaber udsigt til massive underskud i landbruget": L&F havde på dette tidspunkt vurderet, at tørken ville forventes at påføre landbruget et tab på 6,4 mia. kr. og i artiklen citeres L&F's formand, Martin Merrild, for: Vi er vant til udsving, men denne gang overgår virkeligheden fantasien. Det her er der ingen, der kunne have forudset.
Effektivt Landbrug 11.08.2018: Adm. direktør Jan Pedersen, Danske Andelskassers Bank, er i en artikel med overskriften Landbruget bør klare sig uden statshjælp blandt andet citeret for følgende: De landmænd, vi havde tillid til for 6 måneder siden, er også de landmænd, vi har tillid til fremadrettet. Men det er klart, at ved de mest trængte landbrug er der nogle beslutninger, der skal tages. Det er beslutninger, der for vores vedkommende er taget tidligere. I midterfeltet er der så nogle landmænd, som har fået det dårligt på grund af tørken, og det må vi forholde os til nu fra sag til sag.
LandbrugsAvisen 17.08.2018: Lektor, Jesper Sølverschou, Københavns Universitet. I en rapport om landmænds samlede indtjening siden 2012, som bl.a. Jesper Sølverschou står bag, konkluderes bl.a.: Det er ikke på grund af tørke, de her udsving sker, men især på grund af ændringer på verdensmarkedspriserne. Men selvfølgelig også udbytteudsving fra år til år.
LandbrugsAvisen 19.08.2018 citerer direktør Ejnar Schultz, Seges, for at modsige Jesper Sølverschou, idet Ejner Schultz er citeret for bl.a.: Jesper Sølverschou bruger dermed en periode med voldsom modgang til at forsøge at tegne en ny normal, og det er helt forkert.
Holdbare løsninger
JP 20.08.2018: Direktør Ejnar Schultz, Seges, citeres bl.a. for: Det er uhyre vanskeligt at vurdere, hvor voldsom den stigning [i antallet af konkurser] bliver. Det afhænger ikke kun af situationen på den enkelte bedrift, men også af bankens vurdering af, hvor stort et antal ejendomme markedet kan bære.
Den 20.08.2018 afholdtes ekstraordinært bestyrelsesmøde i bankernes brancheorganisation - Finans Danmark - der resulterede i et hyrdebrev til organisationens medlemmer, hvori det bl.a. anførtes: Det er afgørende, at der findes holdbare løsninger for at løse landbrugets akutte udfordringer som følge af tørken.
JP 21.08.2018: Ordførende direktør Anders Dam, Jyske Bank, citeres for i forbindelse med halvårsregnskabet for 2018 at udtale: Der er ingen, der endnu ved, hvor store konsekvenser tørken vil få. Men vi har foretaget et skøn. Om tørken så kommer til at betyde, at vi må ud i yderligere långivning til ramte landmænd, eller om de svageste desværre må lukke, det må vi se.
JP 29.08.2018 med overskriften: Banker får trecifret millionregning efter tørkesommer.
Force majeure?
Tørkesituationen er ikke udtryk for en force majeure-situation. Landbrugserhvervet er konjunkturpåvirkelig, således som det bl.a. anføres af direktør Ejner Schultz, Seges, i LandbrugsAvisen 17.08.2018, hvor Ejner Schultz citeres for følgende: De seneste 10 år har samlet set været et økonomisk mareridt for dansk landbrug. Finanskrisen betød, at prisen på jord og ejendomme faldt 40 procent, og priserne på landbrugets produkter faldt dramatisk i to år ?
Når man opererer i et meget konjunkturfølsomt erhverv, bør og kan der ikke budgetteres ud fra normale år. Unormale eller særlige forhold bliver en del af erhvervets normalsituation. Det vil den finansielle sektor, hvis ikke før, så givetvis nu, være overordentligt opmærksom på, og det bør landbrugets primære rådgivere også være.
Det betyder alt andet lige, at generationsskifter i landbruget alene af den grund vanskeliggøres.
Tørke kan være dråben
På tomandshånd har flere fra såvel pengeinstitut som kreditforeningsside tilkendegivet, at tørkens udfordringer isoleret set ikke vil føre til flere nedlukninger. Det kan også udledes af en del af de udsagn, der er citeret ovenfor.
I forhold til de udfordringer en række bedrifter har, vil tørken dog kunne være den dråbe, der får bægeret til at flyde over, og som gør, at fortsat finansiering af driftsunderskud ikke vil være mulig.
Administrerende direktør Jan Pedersen, Danske Andelskassers Bank, er ovenfor citeret for, at beslutningen om, hvilke landmænd der har bankens tillid, og hvilke der ikke har den, er truffet for længst. Det er mit bud, at en tilsvarende vurdering er foretaget af alle erhvervets finansielle kreditorer.
Mange konkurser inden for en kortere periode vil presse priserne på jord og driftsbygninger yderligere til skade for bankerne og vel også generelt for samfundet, men selvfølgelig ikke for de stærke landmænd, der har muskler til at opkøbe yderligere ejendomme. Den situation er ikke ny. I en artikel i JP 30.12.2014 blev Vestjysk Banks daværende konstituerede direktør, Michael N. Pedersen, citeret for følgende: ? hvis alle banker sætter alle de nødlidende landbrugsbedrifter til salg på én gang, går bunden først for alvor ud af markedet ?
Gæt
Det er mit ukvalificerede gæt, at
- tørken vil resultere i en stigning i antallet af landbrugsbedrifter, der frivilligt eller tvangsmæssigt afvikles
-antallet af bedrifter, der udelukkende på grund af tørken afvikles, vil være begrænset, dels som følge af, at veldrevne og effektive bedrifter ikke kan få bedre økonomi blot ved et ejerskifte, dels som følge af, at et endnu større udbud af landbrugsbedrifter vil få priserne på landbrug til at falde, hvilket erhvervets kreditgivere ikke vil være interesserede i.
Råd
Min opfordring skal være, at landmand og primærlandrugsrådgiver går i dialog med de finansielle kreditorer og får afklaret, om der allerede er afsagt afviklingsdom, som landmanden blot endnu ikke har fået meddelt, eller om der er en sådan tillid til landmandens driftslederevner, at de finansielle kreditorer vil holde hånden under bedriften.
