Promilleafgiftsfondens bestyrelse har på møde torsdag den 19. januar behandlet spørgsmålet om tilbagebetaling af støttemidler til projektet "Dansk landbrugs rammevilkår og konkurrenceevne".

Bestyrelsen besluttede at kræve den andel af støttemidler, der vedrører CBS rapporten, tilbage. Bæredygtigt Landbrug, der modtog støtten, har nu fået en høringsfrist til 10. marts 2017. Samme dato skal det reviderede regnskab for hele projektet afleveres. Det skriver Promilleafgiftsfonden i en pressemeddelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når det gælder projektet "Dansk landbrugs rammevilkår og konkurrenceevne" står det nu klart, at den endelige CBS rapport ikke bliver offentliggjort. Derfor vil Promilleafgiftsfonden fremsætte tilbagebetalingskrav,

Michael Brockenhuus-Schack

Bestyrelsesformand Michael Brockenhuus-Schack udtaler:

- Det er vores pligt som fondsbestyrelse at sikre, at de penge, som fonden deler ud, bliver brugt til det ansøgte. Sker det ikke, skal vi sikre, at pengene kommer tilbage til fonden. Når det gælder projektet "Dansk landbrugs rammevilkår og konkurrenceevne" står det nu klart, at den endelige CBS rapport ikke bliver offentliggjort. Derfor vil Promilleafgiftsfonden fremsætte tilbagebetalingskrav.

Bestyrelsesmedlem Flemming Fuglede Jørgensen erklærede sig inhabil og deltog derfor ikke i bestyrelsens behandling af sagen.

Citat fra fondens formand Michael Brockenhuus-Schack, 22. december 2016

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har noteret mig dagens udmelding fra CBS. Bestyrelsen i Promilleafgiftsfonden holder sit næste møde den 19. januar 2017. På det møde vil bestyrelsen behandle sagen og træffe beslutning.

Citat fra fondens formand Michael Brockenhuus-Schack, 8. december 2016

- DR frembringer i dag en række kritisable forhold vedrørende et projekt støttet af Promilleafgiftsfonden, som er udført af Copenhagen Business School med organisationen Bæredygtigt Landbrug som ansøger. Fremstillingen af, at der skulle være problemer med uvildigheden i arbejdet med rapporten, tager jeg meget alvorligt. Vi afventer dog stadig, at projektet bliver tilendebragt. Jeg ser frem til at få forelagt den endelige rapport og forventer, at alt er i orden. Jeg kan med tilfredshed læse, at Copenhagen Business School også forventer, at der senest ved årsskiftet bliver fremlagt en endelig rapport, hvor eventuelle kritisable forhold vil være bragt i orden. Hvis rapporten mod forventning ikke lever op til kravene, så vil Promilleafgiftsfonden kunne kræve støttebeløbet tilbagebetalt fra Bæredygtigt Landbrug.