Vejret lod ellers til at vise sig fra sin milde side, da Borgeby Feltdage slog dørene op onsdag klokken 9.

Men efter bare to timer begyndte regnen at gøre sit indtag på Borgeby Feltdage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har dog ikke fået de mange besøgende til at finde på noget andet at lave. De mange seminarer om planteavl, kartoffeldyrkning og maskindemonstrationer fortsætter som planlagt.

Lange køer og masser af interesserede besøger standene, og selvom regnen sætter sit præg på stemningen på den store landbrugsmesse, er humøret stadig højt blandt de mange gæster. Og det er ikke kun svenske landmænd der gæster messen. Ganske ofte kan man høre danske , tyske og engelske gloser, når man bevæger sig rundt på pladsen.

Planteavl og maskiner

Gropen - Borgebys tilbagevendende seværdighed - trækker lange køer af forventningsfulde gæster, som gerne vil nærstudere rodnet og plantevækst i tværsnit. Det samme gør sig gældene for de mange maskindemonstrationer på Borgeby, som trods vejret trak mange tilskuere til.

Den faglige interesse trækker mere end trangen til tørt tøj hos gæsterne på Borgeby.