Det kan for de fleste lyde voldsomt, når der Rigsrevisionen rejser kritik af forvaltningen af landbrugsfonde og derefter sender sagen videre til Statsrevisorerne.

Men det lyder værre, end det er. Peter Larsen, der gennem snart 25 år har været statsrevisor, siger til Maskinbladet, at det er ganske normal procedure, at statsrevisorerne overtager sagen, når Rigsrevisionen har rejst kritik:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det handler oftest om at ændre nogle procedurer, og at det muligvis bevillingsmæssigt kan have fremadrettede konsekvenser,

Peter Larsen, statsrevisor

- I Danmark er der to uafhængige revisionsinstanser. Rigsrevisionen laver det professionelle revisionsarbejde, og når det er afsluttet, sender de en beretning til Statsrevisorerne. De er Folketingets kontroludvalg, der så tager stilling og sender det videre til Folketinget og den pågældende minister, fortæller Peter Larsen til Maskinbladet.

Konsekvenser

Herefter får ministeren to til fire måneder til at svare på kritikken og redegøre for, hvad der gøres for at rette op på problemets omfang:

- Det er yderst sjældent, at den slags sager får konsekvenser for ministeren som person. Det handler oftest om at ændre nogle procedurer, og at det muligvis bevillingsmæssigt kan have fremadrettede konsekvenser, siger han videre.

Fejl er uundgåelige

Peter Larsen erkender, at med et statsbudget på cirka 1100 milliarder (1.100.000.000.000) kroner er det ikke realistisk at forestille sig, at der ikke begås fejl:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De tider med nul fejls tankegang har vi forladt. I vore dage handles der meget og hurtigt, og så kan små fejl ind imellem ikke undgås. Det er ikke det man kritiseres for. Det er kun gentagne fejl eller hvis der er system i, at der ikke forvaltes i henhold til gældende regler, slutter Peter Larsen.