Med den nye Samson Strip-Till bliver det nu muligt ikke kun at reducere den mineralske startgødning, men også få et effektivt værktøj til at overholde de nye fosforregler og opretholde et højt udbytte.

Samson Strip-Till består af flere arbejdsgange i én nedfælder, som laver et præcist stykke arbejde med at placere gyllen. Strip-Till'en er blandet andet udstyret med integrerede skær på en "jord til jord" fronttromle, rensehjul og en unik parabelskærstand, som løfter jorden op og laver en V-formet åbning i jorden, hvor de specialudviklede gylledyser placerer gyllen i to strenge i 20-30 cm dybde, hvorefter disc'en lukker jordoverfladen igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Specialudviklede dyser med integrerede gylleslanger placerer gyllen præcist efter tanden. Dyserne kan nemt indstilles og placeringen af gyllestrengene tilpasses. Pressefoto.

Den præcise gylleplacering laver et perfekt såbed til for eksempel majs med mindre ukrudt.

- Med den nye Samson Strip-Till kan vi nu tilbyde den professionelle bruger en nedfælder, som sikrer høj kapacitet og opretholdelse af høje udbytter på marken uden mineralsk startgødning, siger Niels Haubjerg, Produktchef for gylleteknik hos Samson Agro.

Det er blandt andet nye fosforregler, der har betydet en stigende interesse for at kunne reducere brugen af mineralsk startgødning til for eksempel majs.

Samson Strip-Till kan bruges i varierende underlag for eksempel pløjet jord, stubmark med mere.

Nedfælderen har flere forskellige indstillingsmuligheder. Parallelogram-ophænget sikrer for eksempel en præcis dybdestyring af hver enkelt række. Således placeres gyllen altid i den forudindstillede højde, ligesom de specialudviklede gylledyser nemt kan indstilles og placeringen af gyllestrengene tilpasses.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samson Agro lancerer den nye Samson Strip-Till til den kommende sæson.