Väderstad Next er en næste generation af Spirit-modellen, der adskiller sig fra den mere velkendte Rapid ved at pakke jorden før udsæden placeres med skiveskær.

På Next er bladfjedrene erstattet af et gummiophæng, som det kendes fra Väderstad Carrier. Men hvor ophænget på Carrier består af fire gummiklodser, er der kun tre klodser på Next.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

TriForce kalder Väderstad systemet, og virksomheden pointerer, at det giver såskærene større bevægelighed ? ikke blot op og ned, men også sideværts.

Trykket på skærene indstilles hydraulisk, og efter at udsæden er placeret, trykkes sårillen til at et pakkehjul.

Mulighed for græs og efterafgrøder

Den nye generation af Spirit har fået kraftigere sporløsner, og der bliver der mulighed for at montere den med BioDrill 360, som er Väderstads såmaskine til småfrøede afgrøder.

BioDrill 360 har elektrisk udmadning, og frøene fordeles af dyser, der er monteret med en afstand på 50 centimeter og som har dobbelt overlap. Frem for bredspredning af udsæden kan den også placeres af såmaskinens skiveskær. Et system der specielt avendes ved etablering af udlæg, og hvor der sås korn med hvert andet såskær og græsfrø med resten.

Nye blæsere og udmadning

Lige som de øvrige såmaskiner fra den svenske producent monteres Spirit Next også med en ny type blæser, hvor huset er udført i plast. Ifølge producenten minimerer det risikoen for kondens, og samtidig er blæseren meget let at servicere og skille ad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye såmaskine får også et nyt elektronisk udmadnings-system. Ifølge Väderstad giver det nye system en hurtige reaktion og dermed en mere nøjagtig udsædsmængde. Derudover bliver det nemmere at indså maskinen, og med et nyt bundskod kan der lukkes for beholderen med såsæd, så doseringssystemet kan serviceres, uden at tanken skal tømmes.

Spirit Next leveres med arbejdsbredder på fire, seks, otte og ni meter.