Ansøgningsfristen for modernisering af slagtesvinestalde 2016 udløb 16. august 2016.

Der er modtaget 169 ansøgninger om tilskud til Modernisering af slagtesvinestalde på i alt 368 millioner kroner. Der er afsat 174 millioner kroner til ordningen. Det betyder, at det ikke er alle ansøgere, der kan få tilsagn, lyder det fra NaturErhvervstyrelsen, der nu begynder sagsbehandlingen af de indkomne ansøgninger. Det forventes, at alle får svar på deres ansøgning inden udgangen af 2016.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Populært i nord

Hos Agri Nord har man oplevet stor interesse for puljen.

- Vi har udarbejdet ansøgninger for 10 projekter, hvoraf de fire er barmarksprojekter, to er tilbygninger og fire er renoveringer, fortæller projektmedarbejder Jeannette Grøn, Agri Nord.

Der er afsat 75 millioner til barmarksprojekter og 84 millioner til ombygninger.

Godt samarbejde

Hovedparten af de 10 projekter har krævet en ny miljøgodkendelse. En godkendelse der gerne skulle i hus, inden ansøgningsfristen på tilskudspuljen 16. august for at opnå tilpas mange point til at komme i betragtning til tilskud.

Tina Madsen, der er faglig leder for miljørådgivningen af svineproducenter hos Agri Nord, har oplevet et godt samarbejde med de nordjyske kommuner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har været vigtigt for landmændene med en hurtig sagsbehandling i disse sager. Det er blevet yderligere presset af, at ansøgningsfristen lå umiddelbart efter sommerferien. Men jeg har stor ros til overs for kommunernes håndtering af de ekstra ansøgninger, siger Tina Madsen.

Enkelte sager drejede sig om tilpasning af eksisterende miljøgodkendelser, mens de fleste var nye godkendelser, som skulle færdigbehandles inden ansøgningsfristen til tilskudspuljen.

- Vi kan som rådgivere og landmænd gøre vores til en hurtig sagsbehandling ved at have lavet et gundigt forarbejde, men der vil altid være behov for en dialog med embedsfolkene i kommunen for at afklare forskellige spørgsmål. Her har vi oplevet forståelse for den vigtige deadline og jeg føler, at kommunernes medarbejdere har ydet 110 procent, for at deadline kunne overholdes, siger Tina Madsen, Agri Nord.