Traktoren, der blev vist i USA, er den nye Case IH Magnum 370 CVT. Lige som de øvrige modeller i Magnum-serien ligger der også i den nye topmodel en FPT-motor på 8,7 liter. Motoren har en maksimal ydelse på 419 hestekræfter og er med AdBlue-teknologi.

Den trinløse transmission produceres i USA, og lige som CVT transmissionen, der anvendes i Case IH Puma, er den med fire mekaniske trin. Trinene skiftes automatisk, og uden at førere fornemmer et gearskifte.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Betjeningen af Magnum CVT bliver lige så enkelt og logisk, som vi kender det fra Puma, siger Niels Petersen Case IH Danmark, der glæder sig til at kunne vise traktoren for de danske landmænd, som besøger Agritechnica i november.

Opdatere mejetærskerne

Case IH benyttede også den amerikanske udstilling til at introducere nye mejetærskermodeller. Alle modeller kommer i fremtiden til at køre med FPT-motorer, og for at overholde miljøkravene skal landmændene i fremtiden også tanke AdBlue på de nye Case IH-mejetærskere.

De tre modeller i 88-serien skifter modelbetegnelse til Axial-Flow 5130, 6130 og 7130. Maskinerne i den store serie kommer i fremtiden til at hedde Axial-Flow 7230, 8230 og 9230.

Motoren i topmodellen yder nu maksimalt 560 hestekræfter, og korntanken tømmes med ikke mindre end 159 liter pr. sekund.

- Med et 40 fods skærebord ligger der rigtig mange tønder korn i selve tømmesneglen. For at aflaste sneglen og minimere effekten til opstart af sneglen kan den på de nye maskiner tømmes, uden at korntanken nødvendigvis er tom, siger Niels Petersen og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tilkobling af halmsnitteren er forenklet, og fra den kommende sæson kan vi levere Axial-Flow-mejetærskere med fabriksmonterede bælter. Bælterne er identiske med undervognen på den store Case IH Quadtrac.

Case IH fortsætter produktionen af de nuværende mejetærskermodeller frem til nytår, og derfor vil der til sæson 2012 kunne leveres maskiner af både de nuværende og de nye modeller.