Med baggrund i en international vurdering af den danske godkendelsesordning for pesticider foreslog Miljøstyrelsen i 2016 en justering af reglerne, der kan give dansk landbrug adgang til flere pesticider og på samme tid opretholde beskyttelsesniveauet for grundvandet. På Dansk Planteværns generalforsamling den 22. marts på Frederiksberg fortalte foreningens formand Robert Racz, at myndighedernes forslag er et positivt skridt fremad i forhold til at sikre de danske landmænd det rigtige værktøj, men samtidig beklagede han, at Pesticidstrategien 2017-2020 stadig lader vente på sig.
- Den kommende pesticidstrategi bør tjene til at sikre, at danske landmænd kan forblive konkurrencedygtige, og ikke bliver påvirket negativt i forhold til landmænd i vore nabolande. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at forbruget i Danmark af plantebeskyttelsesmidler er lavere og lovgivningen vedrørende godkendelser mere restriktiv end i vore nabolande, sagde Robert Racz med henvisning til, at Dansk Planteværn ved en gennemgang af hvor mange aktivstoffer, der er tilladt i Danmark og andre EU-lande, i 2016 fandt frem til, at de danske landmænd mangler mere end 100 aktivstoffer i værktøjskassen i forhold til kollegerne i lande som Tyskland og England.
Et år på det jævne
Salgsmæssigt blev 2016 som hele for medlemsvirksomhederne i foreningen et år på det jævne, og Robert Racz vurderede med baggrund i salgstallene, at landmændenes lagre, der blev fyldt godt op i forbindelse ændringerne af afgiftsreglerne i 2013, nu er ved at være tilbage på et mere normalt niveau.
I sin beretning fortalte Robert Racz også, at de negative konsekvenser af de danske godkendelseskrav og afgifterne på pesticider i 2016 blev gjort tydelige for enhver. Det skete både i forbindelse med præsentationen af notatet 'Behandlingshyppighed og pesticidbelastning for solgte pesticider 2007-2015' fra Miljøstyrelsen, og i forbindelse med rapporten Etablering af en status for forekomst af herbicidresistens i Danmark (2013-2015), hvor konklusionen i begge rapporter lød, at det smalle udbyd af planteværnsløsninger i Danmark fører til stigende resistens og større pres på nogle få aktivstoffer.
- Selv om Miljø- og Fødevareministeriet konkluderer, at afgiftssystemet virker efter hensigten, er det vigtigt at holde sig for øje, at det også rejser en række problemstillinger, som Dansk Planteværn har påpeget lige siden systemets indførelse. Det vil foreningen inddrage i det kommende arbejde med evalueringen af afgifterne, fortalte Robert Racz med henvisning til, at afgifterne skal evalueres i slutningen af 2017.
Ifølge formanden er man i bestyrelsen tilfredse med, at den internationale evaluering af de danske godkendelsesregler, der blev foretaget i 2015, er blevet tillagt væsentlig betydning af Miljøministeriet, der med baggrund i evalueringen har foreslået justeringer af de danske godkendelseskrav til pesticider.
- Styrelsen har i 2016 foreslået justeringer af den nuværende godkendelsesordning, som indebærer, at beskyttelsesniveauet for grundvand kan opretholdes. Dansk Planteværn mener, at disse ændringer er et skridt i den rigtige retning til at sikre, at flere produkter kan godkendes i Danmark, og at landbruget dermed kan få flere værktøjer til bekæmpelse af skadevoldere og forebyggelse af resistens.
