AUSTRALIEN: Mange australske farmere har ikke været opmærksomme på de første tegn på herbicidresistens i deres ukrudtspopulation, og problemet er derfor på mange farme nu kommet ud af kontrol. Med den konsekvente, reducerede jordbearbejdning, hvor det kun er sårillen, der bearbejdes, er herbiciderne et omdrejningspunkt, og virker de ikke, er det en alvorlig trussel mod dyrkningssystemet. Problemet er størst i staten Vestaustralien, men det er også omfattende og stigende i Sydaustralien, og fagkundskaben hævder, at fænomenet er world-wide.
Konsekvent reaktion
Når fænomenet med det overlevende ukrudt viser sig, skal og bør der reageres prompte. Erfaringen er, at problemet udvikler sig meget hurtigere, end man som farmer forestiller sig, og oplever man blot få resistente ukrudtspopulationer i marken, er det en advarsel med en vognstang om, at problemet eksisterer, og der skal tages en her-og-nu aktion. Allerede i løbet af tre sæsoner kan den tidligere effektive ukrudtsbekæmpelse være utilstrækkelig, effekten er aftaget voldsomt, og ukrudtet - specielt græsukrudt, rajgræs og bromgræs breder sig. I Midt-nord afviser også vild radisse i stigende omfang de hidtil effektive herbicider. En enkelt vild radise/ræddike bliver en meter høj, og den udvikler 20.000 frø. Alt det ukrudt, der overlever bekæmpelsen, tilfører markens frøbank uhyre frømængder.
Og så skal det med, at også tidslerne begynder at melde fra. Udviklingen er bekymrende, idet tidslerne kan blive op til 1,5 meter høje, og de er grådige. I en markundersøgelse overlevede mere end halvdelen af populationen en sprøjtning.
Ovenstående viser, at det er afgørende, at man som planteavler kender sit ukrudt. I modsat fald bliver vækstsæsonen én lang og dyr brandslukningsopgave med marksprøjten, uden at man opnår den ønskede effekt.
To gange knockdown
Med reduceret jordbearbejdning er glyphosat det primære knockdown-middel inden såning.
Det efterfølges ofte af knockdown nummer to, paraquat eller paraquat plus diquat. Indsats nummer to gør det af med de resistente planter, der overlevede den første indsats. Hvis rajgræsset er problemet, kan diquat udelades. Er problemet derimod både rajgræs og bredbladet ukrudt, bør diquat med i tankblandingen.
Omkostningen til de to knockdown-indsatser beløber sig til 13 australske dollar pr. hektar. En efterfølgende sprøjtning med jordmidlet Sakura inden såning af hvede eller triticale beløber sig til 40 dollar. Sakura (pyroxasulfone, 850 gram/kg) er et Bayer-produkt, der blev introduceret i Australien i 2012.
Med resistensproblemet er Sakura blevet et populært indslag på sprøjteplanen. Det indarbejdes senest tre dage efter udsprøjtningen, og med en god græseffekt, også i resistent rajgræs samt i flyvehavre, er det en effektiv opfølgning på en eller to knockdowns.
Flyvehavren er ikke et resistent ukrudt, men trods dette et kæmpeproblem med en tæt bestand i mange marker. Langs vejene står den tæt, som var den her sået med øget udsædsmængde.
Bekæmp frøbank
- Herbicidindsatsen er ikke det endegyldige svar på resistens. Herbicider kan være en løsning, men trods dette har ingen australsk farmer været i stand til at udrydde rajgræsset. Gennem mange år har vi præsenteret farmerne for en række nyudviklede herbicider, men rajgræsset eksisterer fortsat, og nu er det blevet resistent, konstaterer direktøren for kemikaliefirmaet 4Farmers' afdeling i Balaklava, John Shepherd.
- Herbicider er nødvendige, men de repræsenterer ikke et endegyldigt svar, uanset ukrudtsart. Når farmeren bliver opmærksom på en overlevende ukrudtspopulation, reagerer han ofte med at rotere herbicider. Han fokuserer på det aktuelle ukrudt, og det følgende år gentager historien sig. Det er altid en fristelse med resistent ukrudt at forsøge sig med en ny tankblanding, men den går ikke, der er ingen genvej. Først når planteavleren gør frøbanken til et omdrejningspunkt og reducerer den, kommer han videre, påpeger kemikaliedirektøren.
- Det er ikke usædvanligt, at når frøbanken er stor, oplever vi marker, der simpelthen ikke kan dyrkes til andet end et tidligt høslæt. I bedste fald forsinkes såningen til efter en eller to knockdowns, siger John Shepherd.
Forkert brug
- Vi kan ikke give nogen garanti på vore i øvrigt effektive ukrudtsmidler. Herbicid-management er en disciplin for sig, og den mest udbredte fejl er, at vore kunder anvender midlerne forkert. De bliver en del af problemet og ikke en del af en løsning. Det er et stigende - og nogle gange også forkert brug af midlerne - der har taget toppen af effekten. Underdosering af bekæmpelsesmidlet er lige så forkert som en overdosering, fordi en underdosering fremmer udviklingen af resistens. Hvis ukrudtsplanten således overlever en lav dosering, vil de følgende generationer overleve mere af kemikaliet, fordi det ukrudt, der ikke overlevede den lave dosis, er væk sammen med deres genetik. Det kan ske meget hurtigt. Tre år i rad med en for lav dosering og følgende overlevende ukrudtspopulationer kan resultere i 100 procent resistens til 10 gange den anbefalede dosis, hvorfor doseringsproblematikken bør tages meget alvorligt.
- Man bør være opmærksom på, at der kan være områder, hvor ukrudtet ikke får den ønskede dosis af ukrudtsmidlet. For eksempelvis planten er dækket af støv, eller det er så varmt, at dråberne fordamper, inden de får kontakt. Også hvis ukrudtet er hedestresset, er effekten dårlig.
Bredspektret indsats
En effektfuld kemikalieløsning forudsætter, at den suppleres med andre indsatser, for eksempel et mere varieret sædskifte og opsamling eller afbrænding af frø, samt at frøbanken målrettet reduceres år for år. Erfaringer fra praksis viser, at en kombination af høslæt, afgræsning, afbrænding og opsamling af frø/avner og en mere varieret markplan har reduceret problemet, udbyttet er øget og såtidspunktet kan optimeres, fordi dobbelte knockdown-sprøjtninger mere bliver undtagelsen end reglen.
Eksempel fra en frøavlsbedrift med kløver og resistent rajgræs viser, at et eller to år med hø i markplanen reducerer frøbanken, fordi afgrøden slås til hø inden rajgræssets frø er udviklede: År 1 kløver, År 2 havre til hø eller hvede med en knockdown efterfulgt af Sakura umiddelbart før såning. År 3 havre til hø, år 4 kløver. Med Sakura i hvede og med hø i den følgende sæson blev marken ren.
Afgrødeetablering
Afgrødeetablering er en af de mange taktikker i indsatsen. Reduceret rækkeafstand, udsædsmængde, såtidspunkt og tidlig vækst er alle faktorer, der fremmer afgrødens evne til at konkurrere med ukrudtet. Rækkeafstanden kan med fordel reduceres. Hvor meget, det er nødvendigt, afhænger af stubmængden. En stor stubmængde, øget udsædsmængde og en lille rækkeafstand er en fordelagtig kombination. Normalt er rækkeafstanden 15-20 centimeter hvorfor der er god plads til justering.
Også såretningen kan have en indflydelse på afgrødens konkurrenceevne. Markforsøg i Vestaustralien har således vist et merudbytte, når hvede og byg blev sået i øst-vest retning.
Afbrænding
En metode, der vinder stigende udbredelse, er afbrænding af avner og frø. Halmen snittes og spredes i fuld bredde, hvorimod avner og frø enten efterlades i en streng efter mejetærskeren eller fraktionen samles op i en chaff-cart, en lukket opsamlervogn, der bugseres efter mejetærskeren.
Avner og frø opsamles i chaff-cart´en og aflæsses i bunker på marken. Enten afbrændes de, eller de tilbydes fårene, der fjerner hele bunken. Ukrudtsfrøene i bunken spirer ikke og kun en-fem procent af frøene passerer spiringsdygtige gennem fårene.
I Vestaustralien kører allerede et par hundrede af disse opsamlervogne, og de er ved at vinde fodfæste i abndre stater.
Alternativt afleveres avner/frø fraktionen via en sliske i en streng i det ene (faste) kørespor. Ukrudtsfrøene spirer ikke i avnstrengen, men rådner væk, inden den følgende sæson. Hvis materialet i en tør sæson ikke omsættes, vil en nedsprøjtning af strengen være nødvendig. Er avner-/frøstrengen derimod efterladt efter mejetærskeren, afbrændes den i februar/marts inden såning. Når det ikke sker før, skyldes det, at åben ild er udelukket i sommerperioden.
Frøet formales
En helt ny løsning er formaling af avner og frø direkte fra mejetærskeren. Harrington Seed Destructor er populært beskrevet en bugseret slaglemølle. Den vejer 5,5 tons og koster et par hundrede tusinde dollar. Maskinen pulveriserer avner og frø, og effekten er, ifølge en undersøgelse foretaget af australske Grains Research & Development Corporation ikke mindre end 95 procent, idet kun 5 procent af frøene er i stand til at spire efter at have været gennem møllen. Maskinen blev introduceret for få år siden, men på grund af prisen har den endnu ikke opnået den store udbredelse, og mindre end en håndfuld er solgt i Vestaustralien. Den årlige nettobesparelse ved at formale frøet er ifølge samme undersøgelse 29 dollar pr. hektar på en 1.000 hektar farm.
