Miljø- og Fødevareministeriet har modtaget en række høringssvar omkring den nye vandløbslov, og det fremgår af høringsnotatet, at Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der lægges op til yderligere borgerinddragelse i forbindelse med vandplanlægningen:

- Foreningen finder, at det, hvis formålet med den politiske aftale om en fødevare- og landbrugspakke skal opfyldes, kræver, at der er klare og entydige kriterier, så vandrådenes arbejde kommer til at bestå af en kvalificeringsøvelse, hvor lokal viden kan bringes i spil. L&F finder det endvidere centralt, at der sker en udlugning af de vandløb, der har stor afvandingsmæssig betydning og ringe miljøpotentiale. L&F finder, at det er udmærket, at bemyndigelsen i loven også gælder til at kunne nedsætte og anvende vandråd til andre opgaver end dem, der pt. er fokus på i forhold til vandplanlægningen, noterer ministeriet blandt andet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Behov for lokal viden

Landbrug & Fødevarer bemærker også, at der nok vil være behov for at inddrage lokal viden og ekspertise på et så detaljeret niveau, at de 23 vandråd ikke rækker.

Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at der bliver udarbejdet en vandrådspakke, som nærmere vil beskrive den egentlig opgave for kommuner og vandråd, og som kan betragtes som en værktøjskasse for kommunernes og vandrådenes arbejde.

Det er forventningen, at der etableres vandråd i alle 23 hovedvandoplande, og i særlige tilfælde vil det kunne tillades, at der oprettes mere end ét vandråd i et hovedvandopland:

- Som tidligere vil der ikke være noget til hinder for, at rådene opererer med undergrupper, bemærker ministeriet.

Bør ikke medtages

Bæredygtigt Landbrug ser meget positivt på, at vandløb med oplande under 10 kvadratkilometer skal vurderes og finder, at det altovervejende udgangspunkt bør være, at oplande under 10 kvadratkilometer ikke bør medtages i vandområdeplanerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bæredygtigt Landbrug finder, at korrekt klassifikation er en afgørende forudsætning for korrekt implementering af vandrammedirektivet, og bemærker i den forbindelse at der i Danmark stadig medtages helt små vandløb med et opland på under 10 kvadratkilometer og ikke kun betydelige vandområder med opland på over 10 kvadratkilometer, som vandrammedirektivets vejledning foreskriver.

- Foreningen finder, at konsekvensen af dette er, at vandløbsindsatsen bliver langt mere omfattende, og dermed langt mere byrdefuld for landbruget, end hvis vandrammedirektivets forskrifter var fulgt, noterer Bæredygtigt Landbrug.

Bredejernes indflydelse

Foreningen påpeger, at det er helt afgørende, at Miljø- og Fødevareministeriet holder fokus på, at vandrådene involveres, og at der lyttes til bredejerne, der for det meste er landmænd.

Bæredygtigt Landbrug bemærker, at vandrådene ikke nødvendigvis afspejler fordelingen blandt lodsejere, dvs. dem, der rent faktisk er bredejere. Foreningen finder, at der er en overvægt af organisationer og personer, der ikke har nogen ejermæssig interesse. Foreningen opfordrer derfor til, at det i lovforslaget præciseres, at bredejerne skal have ret til at komme med en samlet og fælles udtalelse, også selv om det er en mindretalsudtalelse.

Ligelig repræsentation

Miljø- og Fødevareministeriet bemærker blandt andet, at med hensyn til medlemmerne af vandråd, herunder vægtningen af vandrådsmedlemmer, der ikke har nogen ejermæssig interesse, forventer Miljø- og Fødevareministeriet, at der vil være en ligelig repræsentation af organisationer og foreninger, der varetager forskellige interesser i forhold til vandplanlægning:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For så vidt angår mulighed for mindretalsudtalelser bemærker ministeriet, at lodsejere og andre altid har mulighed for at henvende sig til ministeriet, hvis de har bemærkninger til afgrænsning af vandløb eller andet. Miljø- og Fødevareministeriet finder ikke anledning til at indarbejde en bestemmelse herom i loven.

Burde være med

Sportsfiskerne er af den opfattelse, at der er vandløb, som burde være med i vandområdeplanerne, men som ikke er med. Foreningen påpeger, at der i amternes regionplaner var langt flere fiskevandsmålsatte vandløb, og at det nu bør sikres, at disse glemte? vandløb vurderes i vandrådene på lige fod med type 1 vandløbene.

Friluftsrådet er bekymret for, om der vil blive udtaget mange af de små vandløb, som stadig spiller en væsentlig rolle for den overordnede vandkvalitet og dermed naturkvalitet i Danmark.

Friluftsråder bemærker desuden, at mange års arbejde for at sikre vandkvalitet og fiskebestande vil være spildt, hvis der udtages mange vandløb fra vandområdeplanerne.