Fuldfoder er ikke bare fuldfoder, men hvordan det ligger foran køerne, og hvordan de æder det.
Det er en filosofi, som mælkeproducent Klaus Hansen, Nr. Felding ved Holstebro, kan tilslutte sig, og han investerer derfor også meget tid i at blande foder.
- Vi har meget fokus på fodringen her på bedriften. Det er ikke bare noget, der skal overstås, siger han.
Der blandes tre læs til køerne. To læs om morgenen og et læs om eftermiddagen.
- Det fremmer appetitten med et nyt læs foder om eftermiddagen, siger Klaus Hansen.
Fordelene ved flere daglige læs betyder også, at han ikke anser det for at være et stort problem, at pladsforholdene i stalden tvinger ham til at køre med en lille fuldfodervogn i forhold til koantallet.
Det har han altid gjort, og han har derfor også altid blandet flere læs foder til køerne.
- Jeg forstår egentlig ikke, hvorfor det er blevet populært med store 40 kubikmeter vogne, siger han.
Stor præcision
Klaus Hansen erkender, at arbejdet med at blande foder er lidt af en tidrøver.
- Men jeg mener, at tiden er givet godt ud, siger han.
Alle ingredienser i vognen vejes, og Klaus Hansen fremhæver, at der er mindre end to procent afvigelse på de enkelte ingredienser, når de blander foder.
Men for at opnå den høje præcision er det ifølge Klaus Hansen nødvendigt at stoppe mixeren, når der læsses foder i.
- Den skal standses, når det skal være nøjagtigt. På et tidspunkt havde vi 50-100 kg for meget i hver gang. Det var tidsbesparende, men det gælder ikke, siger Klaus Hansen.
På hvert læs bruger en medarbejder mellem en halv time og 40 minutter inklusive udfodring.
- Vi bruger tid på det, men hvis det er det, der skal til, skal det til, mener Klaus Hansen, som har overladt jobbet med at blande foder til to af sine medarbejdere.
Valgte Keenan trods modvilje
Bedriftens fuldfodervogn har i over tre år været en Keenan MF 360 med en kapacitet på 20 kubikmeter.
- Jeg sagde ellers en gang, at jeg aldrig ville have en Keenan, men så var jeg med Danske Mælkeproducenter i Irland, hvor Keenen var blandt sponsorerne, og på den tur lærte jeg Thorkild Moos fra Keenan at kende.
- Jeg havde på det tidspunkt den opfattelse, at Keenan var mere religion end fuldfoder, men Thorkild Moos virkede troværdig, og jeg var ved at kigge efter ny fuldfoderblander og overvejede en snegleblander igen. Men jeg må erkende, at først efter at vi fik en Keenan er jeg blevet opmærksom på betydningen af strukturen og luften i foderet, siger Klaus Hansen.
Foderet består af andet slæt græs, noget tredje slæt græsensilage, majsensilage, kolbemajs, hvedehalm, soja og raps med lidt urea og mættet fedt og lidt A-blanding plus sodakorn. De indkøbte ingredienser er fra ATR, som Klaus Hansen har gode erfaringer med.
Samarbejder med lokal konsulent
Da Keenan lancerede Pace-konceptet, blev Klaus Hansen opfordret til at indføre systemet, som blandt andet indebærer, at Keenan også leverer en væsentlig del af fodrings-rådgivningen.
- Men jeg var godt tilfreds med mine egne konsulenter, så det var først, da Keenan for halvandet år siden lavede et samarbejde med Lemvigegnens Landboforening, at jeg ville med, fortæller Klaus Hansen.
Samarbejdet har åbenlyst været en succes og omfatter også nogle af Klaus Hansens kolleger.
Thorkild Moos fra Keenan fortæller, at han betragter Mech-fiber PACE-teknologien som et godt værktøj, der blandt andet har skabt en fælles platform for et samarbejde mellem Lemvigegnens Landboforening og Keenan.
- Samarbejdet mellem landboforeningen og os omkring denne teknologi giver landmanden bedre kontrol over fodringen i det daglige gennem en ensartet læsning. Men mest af alt er selve blandeproceduren den samme hver dag. Det giver en præcis opblanding og et mere strukturrigt og luftigt foder og dermed en bedre sundhed, ydelse og effektivitet, siger han.
Og Klaus Hansen lægger slet ikke skjul på, at han kun er med i Pace-konceptet, fordi det foregår i samarbejde med hans lokale landboforening, men han lægger samtidig ikke skjul på, at han mener systemet har værdi for ham.
- Jeg er rigtig glad for systemet. Vognen kan ikke se, hvad vi kommer i, men den sladrer om de kg, der kommer i. Og nu er der fuldt styr på, at det bliver gjort, siger han.
Og virkningen kan også aflæses på fodereffektiviteten, som er øget på bedriften. Sidste år var den 93 procent, mens den tidligere lå omkring 86-87, og dækningsbidraget på 13.000 kroner pr. ko - inklusive goldkøer - anser Klaus Hansen også for at være tilfredsstillende.
- Vognen har sin del af æren, mener han.
Alt skal gøres enkelt
Men bortset fra at være meget omhyggelig med at blande foderet korrekt, er der ikke meget hokus-pokus over den måde, Klaus Hansen løser opgaverne på bedriften. Tværtimod må tingene ikke blive for indviklede.
- Det hele skal være så enkelt, at selv vi kan finde ud af det. Det skal være lidt firkantet og helt enkelt. Så er vi sikre på at få tingene gjort, siger han.
Et eksempel er fremgangsmåden i forbindelse med goldning.
- De kommer tre dage på vand og halm, og derefter får de et godt foder med masser af halm. Og det får de, lige til de kælver. Det eneste problem er, at der går tre-fire uger, før de er oppe på fuld ydelse. Men de kommer op, og de holder ydelsen. Vi bruger ingen specielle fodermidler, og koen kommer på det almindelige kofoder samme dag, hun kælver, fortæller Klaus Hansen.
Kun fordele ved moderat start
Klaus Hansen konstaterer, at tingene virker, selvom fremgangsmåden er enkel.
- Køerne bliver rene efter kælvningen, og de kommer i brunst uden problemer, siger han.
Kvierne er 24 måneder gamle, når de kælver. De hentes hjem to måneder før kælvning og kommer også på goldkoblandingen.
- Før blev de for fede og fik børbetændelse og andre problemer. Det er ikke længere et problem, fortæller Klaus Hansen.
Det eneste problem, han ser ved goldfoderblandingen, er, at kvierne ikke sætter ret meget yver.
- Men jeg ser ingen fordele ved, at køerne yder fuld skala fra starten efter kælvning. Jeg ser kun fordele, siger han.
Malker kun to gange
Filosofien om, at alt skal gøres enkelt, gælder også malkningen.
- Jeg har det princip, at vi kun vil malke to gange. Jeg kan ikke se, at vi får noget ud af at malke tre gange. Jeg mener, at det er bedre at malke ordentligt to gange end at malke tre gange, der ikke foregår optimalt, siger Klaus Hansen.
- Tre malkninger betyder desuden, at køerne skal vente tre gange halvanden time, og det vil altid være de samme, som kommer til at vente længst tid, siger han.
Klaus Hansen nævner, at besætningen ikke har køer med ekstraordinær høj ydelse, men har en ret jævnt fordelt ydelse.
- Vi har aldrig køer, som giver mere end 60 kg, men vi har heller ikke mange, som ligger under 25 kg, siger han.
