- Ved at gå sammen med eksperter fra eksempelvis Frankrig, Holland og Sverige kan vi få et overblik over, hvilke projekter inden for kvægproduktion de forskellige lande har gang i, for på den måde få lettere adgang til ny viden, der måske kan komme de danske landmænd til gode, siger Ole Kristensen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug, Kvæg.

Han tilføjer, at målet med samarbejdet er, at give landmændene mere ny viden for pengene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Samarbejdet skal sikre en bedre koordinering og udnyttelse af den viden om kvægproduktion, der kommer ud af projekter i de forskellige lande.

- Det første overordnede tema for et fælles projekt er ressourceeffektivitet. Eksempelvis undersøger de i Holland, hvordan de udleder mindre fosfor i kvægproduktionen, mens de i England ser på, hvordan de bruger vandet mest effektivt og vi i Danmark undersøger noget helt tredje. Resultaterne fra de enkelte lande kan også bruges i andre lande. På den måde får vi mere viden for pengene, fordi vi slipper for at opfinde den dybe tallerken flere gange, forklarer Ole Kristensen i en pressemeddelelse.

Han glæder sig over det nye samarbejde, som organisationen English Farmers Club oprindeligt satte gang i.