Debat: Der spilles sorteper med landbrugets klimabidrag

Der er mange væsentlige årsager til at indregne etårige-afgrøders optag af CO2. Både i det landsdækkende, det internationale og den enkelte bedrifts klimaregnskab.

Det er nemlig ikke så lidt, det betyder for hele kultveiltebalancen, men det sker ikke på grund af gamle beslutninger i FN's klimapanel, IPCC.

Afgrøderne på marken bidrager særdeles positivt i dette optag. Igennem bladenes og stænglernes grønkorn optages energi fra solen, og ved hjælp af kulstof (samt de øvrige plantenæringsstoffer) indlejrer planterne kulstof i sukker, stivelse, fedtstoffer, cellulose og protein.

Omsat til forståelige tal betyder det, at en hektar hvede ved et kerneudbytte på 8,5 ton, optager cirka 17 ton CO2 i vækstsæsonen.

Roer, græs, majs og kartofler kan under gode forhold optage over 25 ton CO2 per hektar.

Se også:

Fælles biogasanlæg skal nedsætte landmænds klimaaftryk

Hvis vi sammentæller de forskellige dyrkede afgrøder, vil man komme frem til, at dansk landbrugs afgrøder optager over 30 millioner tons CO2 årligt.

Men disse 30 millioner tons godskrives ikke landbruget.

CO2 udledes igen, når afgrøderne fortæres af dyr eller mennesker eller anvendes til energiformål.

På den måde straffes dansk landbrug for CO2-udledningen fra forbrugere i ind- og udland, der spiser den producerede mad. Landbruget godskrives heller ikke for de seks til syv millioner tons CO2, der via biobrændsel og biogas fortrænger store mængder CO2 fra fossile energikilder.

Se også:

Planteavler fanger CO2 for over 100.000 kroner årligt

Disse fakta gør hele CO2-regnskabet skævt for landbruget. Landbruget bliver sorteper.

Det betyder samtidig, at hvis man lægger en CO2-afgift på landbruget, straffer man denne klimavenlige produktion og fritager den udledning, der finder sted ved forbrug. Det er to gange sorteper til landbruget - og bagvendt så det vil noget.