Lyt til artiklen:

Klimarådet: Alle sektorer skal betale klimaafgift - også landbruget

00:00
Hastighed: ???x
01:56

I følge formanden for Klimarådet, økonom Peter Møllgaard, skal C02-afgiften både betales af produktionsleddet og af forbrugerne i køledisken. Det siger han i et interview med Jyllands-Posten.

- Grundlæggende skal der i hele samfundet og på tværs af alle sektorer være en drivhusgasafgift. Den er allerede blevet indført i industrien og energiproduktionen og skal udbredes til at gælde for landbruget, og det er en afgift på produktionen, siger Peter Møllgaard til avisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Regeringen varsler en C02 afgift til landbruget til efteråret, når Svarer-gruppen fremlægger sine forslag til en afgift.

Debatten om C02-afgiften har de seneste uger bølget frem og tilbage. Senest meldte Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen klart ud, at landbruget kommer til at betale for noget af afgiften.

På et møde i juni lovede fødevareminister Jacob Jensen (V), at afgiften ikke kommer til at gå ud over landbrugets konkurrenceevne og ikke vil koste arbejdspladser.

Asger går mod sin egen partitop om afgift

Se også:

Asger går mod sin egen partitop om afgift

Seneste har Asger Christensen, EU-parlamentariker for Venstre revset sit parti for at være klima-nationalisme, hvis Venstre og SVM-regering vil sende C02-regningen til landbruget. Asger Christensen forslår i stedet at afvente en fælles EU-klimaafgift.

I regeringsgrundlaget for SVM-regeringen "Ansvar for Danmark" står der specifikt, at regeringen vil indføre en afgift på landbruget:

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Regeringen vil fremlægge et forslag til klimaafgift på landbruget, når Ekspertgruppen for en Grøn skattereform har fremlagt deres konklusioner".