Lyt til artiklen:

Svensk robotfirma får millionindsprøjtning

00:00
Hastighed: ???x
02:23

Den svenske producent af mark-robotter, Ekobot AB, har netop afsluttet en aktieemission med fortegningsret for eksisterende aktionærer.

Aktieudvidelsen indbringer selskabet 4,75 millioner svenske kroner før fradrag af emissionsomkostninger, og selskabet er dermed gearet til den fortsatte udvikling af virksomhedens højteknologiske landbrugs-robotter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kunstig intelligens

Ekobot beskriver sit robotsystem WEAI som et system, der kombinerer front-end teknologi inden for områderne AI, robotteknologi, elektromobilitet med traditionel viden om klassisk landbrugsproduktion.

- Resultatet er et selvstændigt system, der kan erstatte eksisterende metoder og samtidig øge produktiviteten og rentabiliteten på en bæredygtig måde. Som vi ser det er det den vej, landbruget vil udvikle sig, oplyser virksomheden.

Lugerobot

Ekobot har i udviklingen af sine markrobotter taget udgangspunkt i, at lugning er en af de mest tids- og energikrævende opgaver i landbruget i dag.

- Vi ved også, at selvom herbicider kan bruges effektivt til at bekæmpe ukrudt, anslås det, at kun en lille del af herbiciderne når deres mål, og resten af dem går tabt i det omgivende miljø. Dette forårsager ikke kun økonomiske tab, men også kemiske farer og forureningsrisici, skriver virksomheden på sin hjemmeside.

Grøde i branchen

Nyheden om den svenske aktieudvidelse i en robotvirksomhed er blot en af mange nyheder, som for tiden dukker op fra underskoven af robotvirksomheder og understreger, at det tydeligvis er et felt, der præges af spændende produktudvikling og mange spændende virksomheder mange steder i verden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er kun få uger siden, Maskinbladet kunne fortælle om en anden svensk robotvirksomhed, som indgik et tæt samarbejde med universitetet i Lund:

Svensk universitet opgraderer uddannelse i præcisionsjordbrug

Se også:

Svensk universitet opgraderer uddannelse i præcisionsjordbrug

Og Maskinbladets PowerGear-team har netop testet Danish Agro Machinerys robotsatsning Agxeed i to dele:

Del 1 og del 2

Og for mindre end en måned siden kunne vi fortælle om Kubotas autonome tågesprøjte, som netop havde vundet en pris:

Autonom tågesprøjte fra Kubota vinder pris på Fima

Se også:

Autonom tågesprøjte fra Kubota vinder pris på Fima