Lyt til artiklen:

Sprøjtemidler kan øge risikoen for Parkinsons

00:00
Hastighed: ???x
01:55

Parkinsons sygdom er den hurtigst voksende neurologiske sygdom i verden. I Danmark lever lige nu omkring 12.000 mennesker med diagnosen, og det tal ventes at stige til 20.000 i 2040. Det skriver Ugeskrift for Læger

Mediet oplyser, at talrige epidemiologiske studier og dyreforsøg viser, at der er en sammenhæng mellem brug af sprøjtemidler i landbruget og en øget risiko for at få Parkinsons sygdom.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2017 udpegede franske forskere tre aktive stoffer, der kan øge risikoen for sygdommen. Det er insektmidlet rotenon og ukrudtsmidlerne paraquat og diquat. Men der er også mistanke til, at glyphosat, populært kaldet Round-Up kan øge risikoen.

- Mistanken om en sammenhæng mellem diquat og Parkinsons sygdom blev bestyrket sidste år, da amerikanske forskere med en ny metode identificerede diquat som et af ti aktive stoffer, som har direkte giftvirkning på dopaminproducerende celler i hjernen - de celler, som også er involveret i Parkinsons sygdom, står der i Ugeskrift for Læger.

Hamstring af sprøjtemidler inden afgift

Se også:

Hamstring af sprøjtemidler inden afgift

I Danmark har kartoffelavlerne og frøavlerne fået dispensation til at bruge diquat, der ellers er forbudt på EU-niveau, til at stoppe væksten i planten.

Kartoffelavlerne repræsenteret ved Danske Kartofler har dog til sæson 2024 valgt kun at søge dispensation til brug af Diquat, som er aktivstoffet i Reglone, i den del af avlen, hvor det ifølge dem er højst nødvendigt

To forskere fra Arbejdsmiljøinstituttet beviste i 2002, at der var en klar forbindelse mellem arbejdet i gartneri og landbrug og risikoen for Parkinsons sygdom blandt 2,3 millioner danske mænd og kvinder i alderen 20 til 59 år.

Danske Kartofler: Vi skærer Reglone ind til det højst nødvendige

Se også:

Danske Kartofler: Vi skærer Reglone ind til det højst nødvendige