Tidligere skubbede minilæsseren på Gravgården foderet frem fire gange i dagtimerne, men efter indkøb af en foderrobot bliver foderet gjort mere tilgængeligt hele otte gange i døgnet; vel og mærke også om natten.
Gravgården mærkede allerede efter første dag med robotten øget ædelyst hos de 210 økologiske årskøer, da foderrobotten kom ind i stalden for små to måneder siden.