For hele 2016 forudser Arla nu en samlet mælkeindvejning, der er 0,9 procent lavere end i 2015. Dette viser tydeligt, at også Arlas landmænd har slået bremserne i og nu producerer mindre mælk, primært som følge af lave acontopriser. Tidligere på året var Arlas forventning for hele året en vækst i mælkeindvejningen på 0,9 procent.
- Opbremsningen i den europæiske mælkeproduktion har været markant siden maj, og hos Arla ser vi også en reduktion. Det er der flere årsager til: Vi oplevede en markant stigning sidste år efter afskaffelsen af mælkekvoterne, og det var forventet, at denne vækst ville slutte på et tidspunkt. Den væsentligste årsag er imidlertid de lave acontopriser, som betyder, at det ikke kan betale sig for landmændene at bruge fodre ekstra godt for at øge ydelsen. I stedet vælger de at geare ned. I nogle områder har dårligt vejr påvirket græsproduktionen og -kvaliteten, og derudover er der også nogle landmænd, der øger antallet af slagtninger. Alt dette, suppleret af landmænd, der af forskellige årsager vælger helt at stoppe som mælkeproducenter, nedbringer mælkeproduktionen", siger Thomas Carstensen, chef for Milk and Trading i Arla.
- Den væsentligste årsag er imidlertid de lave acontopriser, som betyder, at det ikke kan betale sig for landmændene at bruge fodre ekstra godt for at øge ydelsen.,
Thomas Carstensen, chef for Milk Trading i Arla
- Mælkeproduktion vil dog sandsynligvis stige igen - både i Arla og i Europa generelt - i takt med at afregningspriserne begynder at rette sig i løbet af de kommende måneder. Spørgsmålet er, hvor meget mælk der kommer tilbage på markedet, siger han.
- I Danmark har der de seneste år været flere konkurser inden for mælkeproduktion, end vi har set længe. Det er rigtigt hårdt for branchen. Indtil videre er mange af disse bedrifter blevet overtaget af andre landmænd, som fortsætter mælkeproduktionen. I Storbritannien er mælkeinvejningen faldt de seneste måneder på grund af dårligt bytteforhold, sent forår og dårlig ensilage kvalitet. I Centraleuropa drosler landmænd ned på grund af prisniveauet, og i Sverige har vi en særlig situation, hvor rigtig mange landmænd er stoppet som mælkeproducenter, uden at have nogen der driver gården videre. Det er trist og bekymrende.
Europa
I EU forventes mælkeleverancerne at stige med mere end 1 procent (over 2 millioner tons) i 2016. Dette skyldes især en kraftig stigning i årets første fire måneder (+5,5 procent), efterfulgt af en afmatning, der i årets anden halvdel sandsynligvis vil føre til en indvejning, der er lavere end sidste år.
- For det første er det en naturlig reaktion fra vores landmænd på en lav mælkepris. Landmænd i hele Europa har reageret på samme måde - ved at reducere produktionen eller endda helt opgive mælkeproduktion. Det fører nu til stigende markedspriser, hvilket er godt nyt for landmændene og for Arla. I Arla har vi kapacitet til at indveje og fremstille mere mælk, end vi modtager i øjeblikket. Jo mere mælk, Arla forarbejder med de samme basisomkostninger, jo lavere er vores produktionsomkostninger pr. kg. Så ud fra det perspektiv er dette dårligt nyt for Arla. Og ikke mindst i Sverige er vi bekymrede over det generelle fald i mælkeproduktionen, som vi har set over de seneste mange år. Vores mælkeindvejning i Sverige i 2016 kommer desværre til at ligge under niveauet for både 2015 og 2014. På vores andre markeder ligger indvejningen for 2016 i øjeblikket under niveauet for 2015, men over 2014-niveauet, siger Thomas Carstensen.
Den ideelle situation for Arla er dog klar.
- For både landmænd og Arla Foods ville den ideelle situation være en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel, end vi har set i Europa det seneste år. Forhåbentlig er vi på vej mod europæisk stabilitet, hvilket medfører forbedrede markedsvilkår, siger Thomas Carstensen.
