25 økologiske malkekøer har over årene ydet den flotte præstation med en livsydelse over 100.000 kg på Langbakgaard. Guldskiltene med alle CHR-vindernumrene hænger side om side på Thomas Andersens kontor. Det sidste nyeerhvervede guldskilt er endnu ikke hængt op på kontoret naboen til malkestalden. Indtil videre pynter skiltet i stuehuset i køkken alrummet, hvor både familien og personalet spiser og minder alle på gården om det flotte resultat.

Skiltet lister CHR-numrene op på de ti køer superkøer med en beundringsværdig mælkeydelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi satte os en målsætning for ti år siden om holdbarhed, og det høster vi resultatet af nu.

Thomas Andersen, kvægavler, Hobro.

Thomas Andersen går ikke til daglig og kalde de ti køer for superkøer, men han er stolt af sine køer og deres præstation. Prisen for Danmarksrekorden fik han uddelt på Agro Nord kvægmessen i marts under stor fanfare og klapsalver for præstationen.

- Vi har målrettet arbejdet med holdbarhed, og ser denne pris som et positivt klap på skulderen, siger Thomas Andersen.

Siden 2014 har Thomas Andersen drevet gården med 500 økologiske Holstein malkekvæg. Men før 2014 købte han halvpart i gården af Niels Kristian Kirketerp, der var en af de første økologer i 1992 omkring Hobro. Thomas Andersen blev ansat i 1999, og siden kørte de to parløb frem til 2014 i et glidende generationsskifte på Langbakgaard.

rich-media-2
Disse sorte kalvene skal videre til opfedning. 30 procent af insemineringen på bedriften kommer fra limousine tyre. Foto: Marianne Nørmark.

Sunde køer

Thomas Andersen har arbejdet med bedriften og avlsmaterialet i 20 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har altid avlet på holdbarhed, for holdbarhed betyder sunde køer. Vi har ikke haft så stor fokus på mælkeydelse og udseende, som andre. Sunde køer bliver mindre syge og producerer mere. Men det er ikke resultater, der kommer fra den ene dag til den anden, men resultater, som vi målrettet har arbejdet med i en lang årrække, siger Thomas Andersen.

Tilbage i 2008 byggede han nye stalde med sandpuder. Han giver sandpuderne en del af æren for de gode resultater. Køerne ligger mere ned, det betyder højere mælkeydelse og bedre ben. De lider knap så meget af yverbetændelse og har lavere smitterisiko i forhold til halm og savsmuld i sengebåsene, hvor bakterierne nemmere trives, er Thomas Andersens erfaring.

- De nye sengebåse betød, at vi allerede i 2009 overgik til tre gange malkning om dagen og dermed hævede ydelsen. Vi hævede mælkeydelsen fra 10.000 til 13.300 pr ko per år (EKM), fortæller mælkeproducenten og prisvinderen.

Gennemsnittet på landsplan ligger på 2,5 laktationer, men hos Thomas Andersen, besætningen præsterer hele fire laktationer.

rich-media-4
Langbakgaard ved Hobro har præsteret 10 køer med en livsydelse på 100.000 kg. Ydelsen giver bedriften Danmarksrekorden. Foto: Marianne Nørmark.

Hele 10 superkøer

De ti prisvindende køer har cirka leveret mælk i seks-syv år. Efter prisoverrækkelsen er en enkelt ko dog blevet slagtet. De andre ni lever i bedste velgående og giver stadig masser af mælk hver dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange bedrifter kan præstere en enkelt eller to superko med ydelse over 100.000 kg, men de færreste bedrifter kan fremvise hele 10 superkøer i ét år.

- Vi har sunde og stabile køer, der lever længe og giver en god ydelse. Vi kan tydeligt mærke, at vi får flere og flere køer med lang livsydelse over årene, så noget må vi gøre rigtigt, siger Thomas Andersen.

- Vi har ikke forstand på at avle flotte dyr, der gør sig godt på dyrskue. Til gengæld har vi Danmarksrekord i antal af 100.000 køer, siger en stolt kvægavler.

I mælkerummet hænger sedlen med mælkeleverancer. Her kan man tydeligt se, at mælkebilen kommer på overarbejde hos Thomas Andersen. Tankbilen kan rumme 37.000 liter mælk, og mælkeydelsen på Langbakgaard svinger omkring 36.800 liter over to dage. Men mælkebilen skal heldigvis ikke så langt med fyldt tank, kun tre kilometer til Hobro Mejeri.

Thomas Andersen har seks medhjælpere ansat, hvoraf de fleste har været ansat i en årrække. De får stor ros for deres engagement og samarbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Thomas Andersen går med planer om at udvide bedriften til 700 køer og vil fortsætte samme målsætning om holdbarhed. Udvidelsen i antal køer betyder og at Langbakgaard skal udvides med endnu en staldbygning i 2020.

rich-media-7
I 2008 byggede Thomas Andersen nye staldbygninger med sandpuder. Han mener selv sandet er en del af forklaringen på den imponerende mælkeydelse. Foto: Marianne Nørmark.