Rundt omkring i Danmark har landmænd påbegyndt opgaven om at reducere kvælstofudledningen i henhold til fødevare- og landbrugspakken, der giver de danske landmænd mulighed for at gøde deres marker optimalt.
Reduceringen kan ske ved, at der bliver etableret 1000-2000 minivådområder, som renser drænvandet for kvælstof og fosfor.
En gruppe på 11 landboforeningsmænd i Limfjordsoplandet opfordrer nu deres medlemmer til at etablere minivådområder, for at kunne bevare de nuværende kvælstofnormer i fødevare- og landbrugspakken, oplyser Agri Nord i en pressemeddelelse.
- Vi som erhverv har indgået en aftale med regeringen om, at dét leverer vi. Enhver kan regne ud, at hvis vi ikke leverer, så sker der noget andet, vi ikke bryder os om. Der er en klokkeklar aftale, som vi skal opfylde, siger formand for Landboforeningen Limfjord og en af de 11 formænd, Claus Clausen.
Han mødtes i sidste uge med 10 formandskollegaer fra LandboNord, LandboThy, nf plus, Holstebro-Struer Landboforening, Herning-Ikast Landboforening, Familielandbruget VEST-Jylland, Agri Nord, Landboforeningen Kronjylland, Landboforeningen Midtjylland og Lemvigegnens Landboforening. Formålet med mødet var at styrke indsatsen for flere minivådområder.
Meget på spil
Claus Clausen frygter, at landmændene får den generelle regulering og dermed en reduceret kvælstofkvote tilbage, hvis kravene ikke er opfyldt indenfor de tre år, som landbruget har fået til at løse opgaven.
- I de par sæsoner vi har haft forhøjet kvælstofkvote, har vi set en stor effekt. Vi har fået både bedre og større avl, og det er dét, vi har på spil, siger Claus Clausen.
De forskellige 11 foreninger sætter nu hver især gang i en række tiltag, der skal gøre landmændene opmærksom på opgaven.
I Landboforeningen Limfjord har tre bestyrelsesmedlemmer selv etableret minivådområder, og der skal nu arrangeres demonstrationer for interesserede medlemmer.
I LandboThy planlægger man orienteringsmøder for de landmænd, der har jord i de områder, der er særligt velegnede til kvælstofreduktion med minivådområder. Ligeledes er rådgivningscentrets planteavlskonsulenter blevet klædt på til at fortælle landmændene om mulighederne, skriver Agri Nord.
Sydjyllands ambassadører
Flere landmænd fra Sydjylland har også allerede meldt sig som ambassadører for minivådområder, oplyser Sagro i en pressemeddelelse.
Torben Lei, næstformand i LandboSyd, er ikke længere i tvivl: Han skal have etableret et minivådområde, hvis mulighederne er der.
- De fleste kan undvære en hektar til et minivådområde, og det kan jeg også. Hos mig er der to steder på hver cirka 1 hektar, der ser velegnet ud. Det håber jeg, at oplandskonsulenten bekræfter. Det er regulær agerjord, men enkelte år lidt vådt. Minivådområder her vil have effekt på et vandopland på cirka 100 hektar hver, og selvom det kun er 1/5 af oplandet, der er mit, så gør jeg det gerne for fællesskabet. Det skal vi, siger Torben Lei.
Johan Schmidt fra SLF, H.C. Gæmelke fra Jysk Landbrug, Karen Kjær fra Sydvestjysk Landboforening og Henrik Bertelsen fra Familielandbruget har også involveret oplandskonsulenter i at se på mulighederne på deres marker.
Fælles for de fem landmænd er, at de alle ved lidt mere om minivådområder end de fleste. De sidder nemlig i en følgegruppe bestående af 13 landmænd fra de 10 landbrugsorganisationerne i Sydjylland. De skal følge oplandskonsulenternes arbejde, og de var for nylig samlet første gang, oplyser Sagro.
- Vi er klar over, at ukendskab og forkerte forestillinger har bremset processen med at få flere landmænd til frivilligt at etablere et minivådområde. Landmænd gør sig tit mange bekymringer, mener Henrik Bertelsen.
Ifølge Sagro er det i ordningens første år kun lykkedes at få 45 projekter på landsplan gjort klar til etablering. Men der skal 2.000 til i løbet af de kommende tre år, hvis det overordnede politisk mål skal nås.
- Jeg ser på det som en byttehandel, siger Karen Kjær fra Sydvestjysk Landboforening. Med landbrugspakken fik vi endelig lov at gøde afgrøderne optimalt. Nu slipper vi for synet af underforsynede marker, og til gengæld skal vi så etablere minivådområder for at få kvælstofregnskabet til at passe. Det er fair nok.
Der er afsat 115 millioner kroner til hver af de næste tre projektperioder, og anlæggene er fuldt finansieret via tilskudsmidlerne, så for landmanden er etableringen helt gratis.
