Det er Mejeriforeningen, med hovedsæde i Aarhus, som står for landets største skolemælksordning. De leverer til 1400 skoler landet over ud af godt 2000 skoler i alt. Og i Mejeriforeningen oplever, at færre elever tilvælger skolemælk på de skoler, som de har leveret til i alle årene.

Det skriver Tv2 Østjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Over de seneste fem år, er der sket et fald på fem procent, siger Jan Hermansen, afdelingsleder i Mejeriforeningen til meidet og uddyber:

- Vi vil selvfølgelig gerne have, at der er flere elever, som vælger skolemælk, men vi er da stolte af, at der er så mange skoler som tilbyder mælk via vores ordning.

Han understreger også, at det typiske billede er, at der er lidt flere end 17 procent af en skoles elever, som får skolemælk.

Der bliver både længere mellem skolemælken og også det generelle salg af mælk er faldende. Det mærker man hos Arla, hvor man oplever et fald på salget af drikkemælk på 2,5 til 3 procent om året de seneste år.

- Danmark er et mejeriland, og danskernes har traditionelt drukket meget mælk, og når folk sætter spørgsmålstegn ved mælks sundhed, så er vi nødt til at reagere, siger Kasper Ibsen Beck, kommunikationsdirektør Arla Danmark til Tv2Østjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han mener, at årsagen skal findes i sundhedsdebatten.

- Hele debatten om kost, sundhed og fødevarer og er blevet skinger, og myterne om mange forskellige fødevarer får lov til at eksistere i vid udstrækning i dag, siger Kasper Ibsen Beck til mediet.