Musik kan afhjælpe stress og angst hos mennesker. Det er der forskning, som tyder på. Men kan musik også påvirke dyr? Det er blevet undersøgt af forskere fra Colombia og Canada i følge forskning.no.
Forskerne udførte forsøg med seks grupper af unge grise. En af forskerne, Berardo de Jesùs Rodriguez, der er både dyrlæge og musiker, komponerede seks stykker musik af mellem tre og fem minutters varighed. Musikken bestod enten af toner, som mennesker normalt forbinder med hygge og godt humør, eller af toner, som opleves mere urovækkende og uhyggelige.