Lyt til artiklen:

PowerGear-Test: Komfort, der bare spiller max

00:00
Hastighed: ???x
10:32

Italienske maskiner betragter jeg generelt som robuste, og i mine øjne er Merlo ingen undtagelse. I denne Powergear tester vi Merlo TurboFarmer TF45.11 T-CS-HF under forskellige forhold, hvor komforten når topkarakter i segmentet. Det vender vi tilbage til om lidt.

rich-media-1
På over 10 tons i vægt hører den til i den tunge ende, men det er dejligt og viser sit værd, når der bliver gravet, eller den skal holdes godt plantet på jorden. Foto: Jørgen Ahler

I den store ende af modelserie i TurboFarmer finder vi tre modeller: TF45.11, TF50.8 og TF65.9.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Både TF45.11 og TF50.8 er baseret på den samme opbygning. Forskellen ligger kun i læssearmens rækkevidde. Testmaskinen TF45.11 når knap 11 meter i højden med en læsseevne på 4500 kilo, hvorimod TF50.8 når op til knap otte meters højde med en læsseevne på 5000 kilo.

TF65.9 er topmodellen, hvor alt også er det samme, inklusive akselafstanden. Forskellen ligger i størrelsen, hvor den er tungere og længere i chassiet for at kunne håndtere en læsseevne på 6.500 kilo og nå en læssehøjde på knap ni meter.

rich-media-4
Affjedringen kan slås til og fra, men når man først har prøvet den, ønsker man bare, at den er tændt hele tiden. Den kan give sig otte centimeter op og otte centimeter ned takket være hydrauliske stempler. Det styres automatisk, og jeg følte ikke, at jeg havde behov for at justere det. Foto: Esben Henneberg.
rich-media-5
Merlo er de eneste med en teleskoplæsser, der kan slå døren helt om, og det er lækkert, for det giver mulighed for at komme hurtigt ind og ud. Foto: Esben Henneberg.

Rigtig kabineaffjedring

Vi springer til det sjove; for Merlo er de eneste på markedet, der kan tilbyde ægte kabineaffjedring, og det er virkelig lækkert. Hvis der står CS (Cab Suspension) på teleskoplæsseren, sidder der hydrauliske cylindre under for at følge terrænet, og det gør de virkelig godt.

Hvis man skal nævne et minus ved sådan en affjedring, så er det, at man nogle gange kan ende med at køre lidt for stærkt, fordi man ikke mærker ujævnhederne. Alt har en begrænsning, og det her er ingen undtagelse, men det er helt perfekt, når man kører igennem huller eller bare rundt på selv beton, der skifter til forskelligt underlag eller har skarpe niveauforskelle. Affjedringen reagerer godt.

Sammen med en god bom-affjedring, der aktiveres over tre km/t, fungerer det godt både med og uden last, og et behageligt sæde kan ikke blive bedre, når vi taler om komfort. Én ting at sige: Prøv det selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-7
Der er en lille informationsdisplay foran rattet samt en ASCS-skærm, der måske godt kunne trænge til lidt opdateringer, men der er små indstillinger, der er mulige i læssearmen. Her ses på højre side, at der er vægt i læssearmen, og det fungerer fint, hvis der skulle vejes halmballer.
rich-media-8
Joysticket er sikret af en føler, som registrerer, om hånden er på joysticket. Her kører jeg nok lidt mærkeligt. Men mange gange slukkede den, fordi man skulle have hånden på joysticket på en bestemt måde for at den var aktiv. Ellers er joysticket fint. Den eneste mangel er en bankfunktion på skovlen. Foto: Esben Henneberg.

Svingom

Merlo'en er også den eneste lige nu, der kan svinge døren helt om uden at komme i vejen for dækket. Ved første øjekast giver det en lille indsnævring af indgangen, fordi døren skal være mindre. Men jeg følte på ingen måde noget besvær med det. Tværtimod er det lækkert, at hvis man skal ind et snævert sted, kan døren bare svinges rundt. Eller hvis man skal hoppe ind og ud hele tiden, er det lækkert ikke at skulle åbne og lukke døren hele tiden.

Et indhak i gulvet til bedre ind- og udstigning ville være at foretrække, men jeg forstår, at det ville ødelægge det stykke gulv, der skal sidde i døren og fylde, når den svinges rundt. Jeg tænker bare, at fem centimeter ville gøre en stor forskel, og det kunne godt være integreret i døren.

rich-media-9
Mange vil måske føle sig mere komfortable med den anden model, TF50.8, der kun når op på otte meter og løfter 500 kilo mere end testmaskinen. Jeg ser de 11 meter blive brugt, hvis man har byggesager eller noget helt specielt halmstabelarbejde, som kræver den ekstra højde. Det øger vedligeholdelsen med det ekstra udstyr, sænker løfteevnen, og med seks bigballer oven på hinanden, når man jo lige op i den højde med en på otte meter. Foto: Esben Henneberg.

Autogas

Noget mere, der er behageligt ved brugen af læsseren, er, at der er en autogasfunktion, hvilket betyder, at når du bruger joysticket, regulerer den selv gas efter, hvor meget du rykker i joysticket. Det betyder, at du ikke behøver at bruge gaspedalen i gulvet og holde bremsen, men at gaspedalen fungerer mere som kun en kørepedal til fremdrift, når læssearmen bruges, fordi gassen er placeret i joysticket.

Det er noget, der lige skal bruges en time på at få printet ind i hovedet, men det fungerer rigtig godt og er nemt at bruge, både ved følsom lastning, og når der bare skal fart over feltet, da hydraulikken følger fint med.

Hydraulikken er her HF (High Flow) og giver 160 l/min som er udmærket for læsseren, og bevægelserne følger godt med til selv hurtigt arbejde. Hvis man skruer den helt op på sænkningen, så kan den bare brage ned i jorden. Det er lidt voldsomt og slet ikke til at køre med, derfor skal den lige skrues ned i hydraulikken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En dejlig funktion i de fleste tilfælde er, at når man ikke bruger noget hydraulik, går hydraulikken i flydestilling, hvilket betyder, at der ikke er noget tryk på noget, og man altid kan pille eksterne slanger af redskabet. Det kræver bare, at redskaber med hydraulik eller påmonterede vogne med tip eller hydrauliske støtteben skal have en kontraventil monteret.

rich-media-11
Tipcylinderen sidder på siden, og det gør vedligehold mindskes, fordi der ikke skal være et ekstrakødben, og jeg synes brydekraften følger med de redskaber, der følgere med. Foto: Esben Henneberg.

Det, som jeg synes, er lidt træls og trækker teleskoplæsseren ned, er udsynet skråt bagud. Man kan ikke se, hvor højre bagdæk er, og det skabte et par små-situationer, hvor jeg var mere end bare i tvivl om, hvor bagenden var, selvom der er gode spejle. Det er svært at se og føle, hvad der sker.

rich-media-12
Her ses det dobbelt udskud, der skyder ud sammen. Det vil sige, man får ikke forsinkelse ved at skifte mellem de to udskud. Foto: Esben Henneberg

Kraftkarl

Det er en kraftkarl, vi har med at gøre på over 10 tons, og det gør den også stor. Men jeg synes ikke, den føles så stor igen på en kvæggård som den, jeg er ved her, når rammerne er store med god plads. Med skovlen monteret er drejeradius sådan, at ude ved skovlens ende, kan man uden stor besvær køre rundt i ring i en 12 meter bred køresilo.

Den gode egenvægt hjælper ved gravearbejdet, hvis man vil det. Der gik det overraskende godt, og det betyder også, at man skal op i sådan en størrelse her, hvis man har arbejdsopgaver planlagt, hvor den skal grave eller læsse rigtig mange råvarer med store, tunge højtipskovle. Ellers skal man over i en hjullæsser.

rich-media-13
Der er blevet pakket godt ind for at få plads til motor, og det resulterer i, at fra kabinen kan man ikke se bagenden af højrebagdæk. Det er synd, men jeg ved godt, der er pakket meget ind her for at have de her hestekræfter.
rich-media-14
Transmissionsolie og hydraulikolie er delt op, og det er Merlo en af de få, der har og kan. Det giver godt til holdbarheden så stort plus på det her. Ingen urenheder inde i transmissionen. Foto: Esben Henneberg.

Godt med hestekrafter

Motoren er en FPT NEF45 med 170 hestekræfter, og man savner ikke motorkraft i de fleste tilfælde, men der skal heller ikke være mindre, så jeg vil sige, at den er tilpas. Den kører roligt, og støjniveauet er ikke betydeligt, når man kører. Det er mest ved høje omdrejninger, men de fleste opgaver klarer den sig fint med få omdrejninger, når man har skruet autogassen ned til under 1800 o/min.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ikke nødvendigt med flere omdrejninger, kun når der skal slæbes halmvogn, men her er det lige så meget transmissionen, der arbejder løs.

Der er gode muligheder for service af den, da den har adskilt transmissionsolie og hydraulik, hvilket er en af de få på markedet, og det er et stort plus, så urenheder ikke kommer i kontakt med hinanden mellem trans/hydraulik.

Service på motoren ligger på 500 timer, og ellers følger de andre dele med for hver 1000 timer.

En ting, der er et tilvalg, og som du skal have, hvis du har med halm, foderlader, dybstrøelse eller støvede miljøer at gøre, er en vendbar vinge. Testmaskinen havde ikke en sådan, og ja, den stopper til, og køleren skal renses meget oftere.

rich-media-16
Der er langt op, når man kigger på næsten 11 meters løftehøjde, hvor den faktisk tager 3.500 kilo i toppen, og 4.500 kg op til ni meter. Det betyder også, at selv de helt tunge medibigballer med tre ovenpå hinanden ingen sag er at køre rundt med deroppe. Hvis vi lige tager den anden model med ind her, TF50.8, så løfter den 5.000 kilo helt op i tophøjde, som er ni meter for den. Derfor vil den passe godt til rigtig mange, der skal læsse meget korn, læsse møg i lastbiler eller lignende. Foto: Esben Henneberg.

Konklusion

Man må sige, at når det kommer til komfort for teleskoplæssere, er dette det bedste, jeg har prøvet. Har man meget ujævnt terræn at køre i, kan man slet ikke undvære kabine- og bomaffjedringen, der arbejder så godt sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Detaljen med døren overrasker mig lidt, for jeg havde ingen problemer med at komme ind og ud af den, måske medmindre du er rigtig stor i størrelsen. Men jeg havde ikke problemer; det er kun med selve døren, hvor jeg måske godt kunne se, at der ville være plads til at fjerne fem centimeter af gulvet, som der sagtens ville være plads til på døren, når den svinger rundt på siden. Så ville det være 110 procent i orden med ind- og udstigning.

Det, at man ikke behøver at bruge bremsen under arbejdet, og at autogasfunktionen er i brug, er dejligt. Det gør virkelig noget godt for arbejdet.

rich-media-18
Pallegaflerne var faktisk nemme at se igennem fæstet, og det er ikke tit, det er nemt at se på en læssemaskine. Foto: Esben Henneberg.

Transmissionen med den hydrostatiske fungerede rigtig godt. Man mærker begrænsningen ved gravearbejde, men det er heller ikke en graver; sådan en teleskoplæsser er det ikke. Men hvis man skal over i CVTronic-modellen, hvor den selv skifter op og ned i områderne, kan det sagtens ske. På denne model er man låst fast i de her områdegear, dog er det lækkert, at man sagtens kan blande foder i det høje områdegear.

Jeg tror dog, at mange, hvis de vælger denne størrelse og ikke skal højere op i vejret end otte meter, hvilket passer til mange af halmballerne, der skal stables, vil få god glæde af den anden model; TF50.8. Men hvis man har bygninger, der skal holdes vedlige eller opgaver i højden, så klarer denne model sig godt.

Ellers er der en mindre model, der er klart mere snild, fordi den bare er mindre i størrelsen, hvis man skal smalle steder ind, eller have en bedre venderadius, men stadig kan tage 4.200 kilo (TF42.7)

Artiklen fortsætter efter annoncen

TF45.11 testmaskinen har den fede detalje som mange nok ikke vil få brugt, men hvis man vil er den forbedret til at have lovlig styret mandskabskasse på, som de 11 meter i luften vil hjælpe godt til, hvis der skal laves bygninger.

En ting er sikkert; skulle jeg hente over 10.000 baller ind med en teleskoplæsser og en egen halmvogn efter, ja så var det klart en Merlo TF45.11/TF50.8. Det skyldes affjedringen og en fin stor nok motor og vægt til at trække en halmvogn afsted.

rich-media-20
Tak for lån af Merlo til importør Brdr. Holst Sørensen i Ribe, som havde lånt den ud. Foto: Esben Henneberg.

Importørkommentar: Brian Sandfeld, Salgs- og produktspecialist Merlo teleskoplæssere.

Brdr. Holst Sørensen sender en stor tak til Maskinbladet og Esben, for den grundige test af vores maskine og den tilhørende artikel. Esbens professionelle tilgang og interesse for at udforske maskinens potentiale, giver virkelig læserne et indblik i, hvad Merlo kan og er som produkt.

Merlo skiller sig ud som det eneste teleskoplæsser brand, der tilbyder CS (Cab Suspension). Som Esben skriver det, er det en oplevelse, der skal prøves! Denne funktion tilføjer en ny dimension af komfort, især når man tilbringer mange timer i kabinen.

Det er ikke kun testmaskine TF45.11, der kan forberedes til mandskabskurv. Stort set alle Merlo-modeller kan udstyres med denne godkendelse direkte fra fabrikken. Og selv med denne ekstra funktion vil maskinen bevare deres ydeevne og styrke, selv når de er udstyret til personløft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Merlo er italiensk kvalitet og har 60 års erfaring med produktion af teleskoplæssere. I 2023 rullede omkring 7500 maskiner ud fra deres fabrik i Norditalien. Som dansk importør siden 2012 er vi stolte af fortsat at kunne levere pålidelige kvalitetsmaskiner til vores kunder.