Lyt til artiklen:

Danish Crown vil lukke slagteri i Ringsted

00:00
Hastighed: ???x
03:59

Danish Crown tager nu konsekvensen af to års udfordringer for den danske produktion af slagtegrise, hvor færre grise til slagtning i Danmark har udfordret effektiviteten på koncernens danske slagterier.

Det betyder, at Danish Crown nu samler produktionen på færre anlæg og koncentrerer koncernens fremtidige investeringer med øje på at forædle ejernes grise til produkter som bacon og pepperoni, frem for primært at være råvareleverandør til kunder over hele verden. Det skriver slagteriet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lukningen vil medføre, at knap 1.200 stillinger nedlægges, og samtidig vil der blive frigjort cirka en kvart milliard kroner til andre investeringer over de næste tre år. Det forventer Danish Crown vil skabe op mod 300 nye stillinger i Horsens, Herning, Vejen og Blans ved Sønderborg.

Den sidste gris er slagtet i Sæby

Se også:

Den sidste gris er slagtet i Sæby

- Det er en tung beslutning at skulle lukke slagteriet i Ringsted og i særdeleshed at skulle sige farvel til dygtige og vellidte kolleger, men det er et nødvendigt skridt i vores bestræbelser på at udvikle Danish Crowns position som en moderne fødevarevirksomhed. Med ændringerne sætter vi alt ind på at skærpe effektiviteten på slagterierne og sælge mange flere forædlede produkter til vores nøglekunder over hele Europa, siger Jais Valeur, der er administrerende direktør i Danish Crown.

Planen er, at slagteriet lukker i midten af september 2024.

Danish Crown lukker slagteri - 800 fyres

Se også:

Danish Crown lukker slagteri - 800 fyres

Samtale med medarbejdere

En væsentlig del af den produktion, der i dag finder sted i Ringsted, skal fremover ske på Danish Crowns øvrige anlæg i Danmark. Koncernen kommer til at investere i Horsens, Herning, Vejen og Blans ved Sønderborg, så Danish Crown forventer, at der vil være arbejde til de medarbejdere fra Ringsted, som er klar til at tage et job et af de fire steder.

- Ved en lukning træder vores socialplan for afskedigede medarbejdere i kraft. Det indebærer blandt andet, at hver enkelt vil blive inviteret til en samtale for at afklare hans eller hendes muligheder for ansættelse på en af Danish Crowns andre virksomheder. Der er også afsat midler til kurser og uddannelse, som kan hjælpe medarbejderne videre til en anden virksomhed, for det er vigtigt for os at få hjulpet så mange som muligt godt videre i deres arbejdsliv, siger Jesper Sørensen, der er produktionsdirektør i Danish Crown.

Artiklen fortsætter efter annoncen

23 millioner på vej til de fyrede i Sæby

Se også:

23 millioner på vej til de fyrede i Sæby

Ambitioner om mere forædling

Strategien om at øge andelen af forædlede produkter blev introduceret i koncernstrategien Feeding the Future i 2021. Her gjorde Danish Crown op med ideen om at vokse ved at slagte flere grise, og vil i stedet skabe vækst ved at hæve værdien på dansk grisekød gennem produktion af forædlede fødevarer og mere fokus på bæredygtighed.

Som det første markante skridt har Danish Crown siden investeret op mod en milliard kroner i en ny topmoderne baconfabrik nær Manchester i England, og den årlige produktion på over 200 millioner pakker bacon er allerede solgt til tre store britiske kunder.

Danish Crown lægger sig fladt ned: Vil ikke have klimasag i Højesteret

Se også:

Danish Crown lægger sig fladt ned: Vil ikke have klimasag i Højesteret

Siden 2021 er antallet af grise, der sendes til slagtning i Danmark dog faldet markant, og der er derfor behov for at sætte endnu mere fart på omstillingen og effektivisere produktionen for at kunne betale ejerne, de danske landmænd, en konkurrencedygtig pris for deres grise. Ambitionen er, at andelsejernes kød enten skal sælges som forædlede varer eller alternativt eksporteres som halvfabrikata til højprismarkeder.

- Den globale handel med grisekød er ændret markant de senere år, så markedet for eksport af grisekød til videreforarbejdning rundt omkring i verden nu er domineret af Spanien, USA og Brasilien. Til gengæld kan vi se et potentiale for forædlede produkter, hvor det europæiske marked har vist stor interesse for eksempelvis bacon og pepperoni produceret af Danish Crown, siger Jais Valeur.