Landbruget er tættere på klimamålet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets Klimastatus og -fremskrivning 2024, KF24, viser, at landbruget ikke skal bidrage med CO2-reduktion i så stort omfang, som tidligere antaget.

Det skyldes et mere rigtigt datagrundlag.

Men klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard fastholder alligevel behovet for en CO2-afgift på landbruget.

- Det er entydigt positivt, at vi har fået mere retvisende viden om for eksempel skovene. Det ændrer dog ikke ved, at landbruget fortsat vil stå for knap halvdelen af Danmarks udledninger i 2030. Derfor skal vi forsat have en CO2-afgift på landbruget for at nå 2030-målet, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Bedre metoder

Forklaringen er, at nye tal viser, at der er mindre CO2-udledning fra kulstofrig landbrugsjord. Der er højere kulstofoptagelse i skovene. Og vi bruger nu mere rigtige data for biomasse på landbrugsarealerne. Og der er sket en opdatering af den danske svineproduktion, som nu bruger de lavere tal, som længe har været kendt i branchen.

Det er faktisk det samme mønster, vi har set ved hver eneste fremskrivning siden vedtagelsen af klimaloven i 2019: Hvert år bliver data bedre, og reduktionsbehovet falder.

Se også:

Kun to procent mangler: Klimamålet for 2030 er rykket tættere på

Og mere nøjagtige data betyder, at landbruget skal bidrage mindre for at opfylde regeringens klimamål i 2030.

Ministeriet skriver ændringerne er sket på baggrund af ny politik, ændrede forudsætninger samt forbedring af metode og modeller.

- Kvaliteten af fremskrivningen øges i takt med, at grundlaget løbende opdateres med nye forskningsresultater, statistiske opgørelser, modeludviklinger og lignende, kan man læse i rapporten.

Kulstofrig landbrugsjord

Skønnet for udledninger fra kulstofrig landbrugsjord er nedjusteret med 1,9 millioner ton CO2e i 2025 og 2,0 millioner ton CO2e i 2030 i forhold til sidste års fremskrivning. Det er blandt andet baseret på en delrapport fra Aarhus Universitet og GEUS, som har påvist, at cirka 50.000 hektar landbrugsarealer ikke længere er kulstofrige.

I en senere rapport afdækker Aarhus Universitet sammenhængen mellem kulstofindhold, vandstand og udledning, og resultater forventes indarbejdet i næste års opgørelse og fremskrivning i KF25.

Skovenes CO2-optag

En ny skovfremskrivningsmodel har opjusteret skønnet for CO2-optaget fra skove og træprodukter med cirka 2,3 millioner ton CO2e i 2025 og cirka 1,4 millioner ton CO2e i 2030 i forhold til sidste års KF23.

I både KF23 og KF24 skønnes et faldende CO2e-optag i skovene i de førstkommende fem år. I de efterfølgende år skønnes i KF24, at CO2e-optaget igen vil stige frem mod 2035.

Øvrigt landbrug

Skønnet for udledninger fra øvrigt landbrug er nedjusteret med cirka 0,6 millioner ton CO2e i 2025 og cirka 0,3 millioner ton CO2e i 2030 i forhold til KF23.

Konkret er skønnet for udledninger fra den danske svineproduktion nedjusteret med cirka 0,2 millioner ton CO2e i 2025 og cirka 0,1 millioner ton CO2e i 2030 i forhold til KF23.

Nedjusteringen skyldes, at antallet af årssøer vil ligge på et lidt lavere niveau de førstkommende år end tidligere antaget. Udviklingen i antallet af årssøer afspejles også i antallet af producerede grise, som ligeledes gennem hele fremskrivningsperioden skønnes at ligge på et væsentligt lavere niveau end i KF23.

Se også:

Nye tal til april kan nedskrive reduktionsbehov

Desuden er metoden til at opgøre levende biomasse ændret i KF24. Hidtil har Danmarks Statistik leveret data, men nu anvendes data fra Landbrugsstyrelsens Internet Markkort, som bedre at afspejle de faktiske forhold for levende biomasse, og det har betydning for udledninger både historisk og i fremskrivningen.

Isoleret set skønnes en reduktion på cirka 0,4 millioner ton CO2e i 2025 og cirka 0,3 millioner ton CO2e i 2030 i forhold til KF23.