Politikerne vil have forbedring af de fysiske forhold på udvalgte strækninger af 7.300 km vandløb. Indsatsen består både af genopretning af vandløbs naturlige løb, fjernelse af fysiske spærringer og reduceret vandløbsvedligeholdelse.
Mange landmænd, der er afhængige af vandløbenes afvandingsfunktion, ser imidlertid med uro på de nye, skærpede miljøkrav, der er en del af gennemførslen af EU?s Vandrammedirektiv. De frygter, at det bliver umuligt at drive en effektiv produktion på mange lavereliggende arealer i fremtiden.
Hvordan kan de afvandingsmæssige konsekvenser af ændret grødeskæring forudses eller beregnes? Hvor store arealer påvirkes, og hvor meget? Hvordan vil drænsystemerne blive påvirket af ændret grødeskæring?
De spørgsmål har Landbrug & Fødevarer sat konsulentfirmaet Orbicon til at undersøge.
Overordnet er der ifølge vandløbsloven to krav til vandløbene. De skal være et godt levested for fisk og planter samtidig med, at de skal kunne aflede vand fra dyrkede marker, veje og byer.
I praksis har hvert eneste vandløb sit specielle særkende, og målene for vedligeholdelse fastsættes derfor for det enkelte vandløb. Grødeskæring er et centralt redskab i vandløbsvedligeholdelsen, men enhver grødeskæring betyder tab af miljøkvalitet.
- Grødeskæringen har i mange vandløb en reel og målbar indflydelse på afvandingstilstanden. En grødeskæring kan sænke vandspejlet med ± 25 centimeter, siger projektleder Bjarne Moeslund, Orbicon og understreger, at ændret grødeskæring i varierende omfang vil gøre allerede påvirkede arealer mere våde og forringe afvandingen af tørre randarealer.
Målrettet indsats
Nødvendige ændringer af grødeskæringen på de udvalgte strækninger afhænger ifølge Bjarne Moeslund af nuværende praksis. Mulighederne er færre grødeskæringer, mindre omfattende grødeskæringer, ændrede terminer og ikke mindst ændrede metoder.
- Situationen taler for en kortlægning, beskrivelse og vurdering af nuværende praksis, så vi kan få en velbegrundet ændring af grødeskæringen, der både tilgodeser miljøet og afvandingsbehovet, siger Bjarne Moeslund og understreger, at mange data til at lave en kortlægning allerede forefindes.
- Ændret grødeskæring igangsætter en ønsket udvikling, der ikke kan forudses i alle detaljer. Beregningerne er imidlertid kun gyldige i udgangspunktet. Det taler for en trinvis ændring af grødeskæringen og for overvågning af effekterne, foreslår han.
Dræn en vigtig faktor
Med hensyn til dræntekniske problemer peger han blandt andet på, at ændrede grødemønstre og fysiske forandringer vil kunne bevirke tilstopning af drænenes mundinger. Dræntekniske problemer synes i vid udstrækning begrundet af indtrængning af jordpartikler i drænene.
- Vi kan regne os frem til det ændrede vandspejl i og omkring vandløbene, men der kan forventes påvirkninger af drænene, hvis betydning vi ikke umiddelbart kan beregne.
- De dræntekniske konsekvenser kan også betyde påvirkning af større arealer, end vi kan regne os frem til på grundlag af vandspejlet i vandløbene. Det taler for kortlægning og inddragelse af eksisterende drænsystemer i konsekvensanalyserne.
- Den begrænsede dokumentation af drænenes funktion i relation til vandløbene taler for en undersøgelse af drænproblematikken, konkluderer han.
