Fendt er i dag verdenskendt for Vario-transmissionen. Selvom man helt tilbage i starten af 1900-tallet udviklede en traktor med en slags trinløs transmission, så må man nok sige, at Fendt kan tage æren for den generation af trinløse CVT-transmissioner, som vi har i dag i det moderne landbrug.
Ideen om trinløs transmission går lang tid tilbage. Forud for sin tid beskæftigede Fendt-udviklingsingeniøren Hans Marshall sig allerede i 1970?erne med de første ideer til konceptet.
Men der skulle gå mange år, inden en egentlig traktor blev lanceret med en trinløs transmission.
Fra ide til funktion
Vario-transmissionens succeshistorie begyndte på Agritechnica i 1995 med præsentationen af datidens topmodel, modellen 926 Vario med 260 hestekræfter.
Det gav anledning til heftige diskussioner i hele branchen, og mange betvivlede den høje virkningsgrad og udsigterne til, om de trinløse gearkasser i traktorerne kunne blive en succes.
Ikke desto mindre var traktoren et kæmpe trækplaster, og der blev snakket meget om den grønne traktor "uden gearkasse". I dag er der ingen, der tvivler på denne Fendt-udvikling.
Erfaringen fra konstruktionen af mere end 100.000 Vario-transmissioner er det kun Fendt, der har. Efter at være indført i modelserien 900 Vario blev Vario-transmissionen med de fordele, den nu havde, efterhånden også indført og videreudviklet i de andre modelrækker.
Med præsentationen af Fendt 200 Vario i 2009 kører Fendt nu 100 procent trinløst fra 70 til 390 hestekræfter og tilbyder dermed et gennemgående transmissionskoncept i alle modellerne.
Spørger man Fendt selv, har virksomheden gennem hele udviklingen af Vario-transmissionen haft blik for konceptet i sin helhed. Så det har hele tiden været planen at få trinløse transmissioner i alle traktorer.
Det centrale element i Fendts traktorer er multifunktions-joystick'et - eller enklere sagt: Variostick'et. De mange betjeningsgreb længe været fortid hos Fendt. I 1999 præsenterede koncernen serien 700 Vario. På den kunne alle indstillinger foretages via en skærm i kabinen, den såkaldte Vario-terminal, og her kunne brugeren lege videre med de mange funktioner i den trinløse transmission.
Derigennem er det med Fendt Vario blevet muligt ikke alene at få trinløs kørsel og god økonomi, men også at opnå en logisk og ergonomisk betjening og køreglæde. Om man sidder på den ene eller anden model er egentligt underordnet for mange ting betjenes på samme måde uanset hvilken af de nyere modeller, man kører med.
Meget eller lidt
Med Vario-transmissionen er der ingen trin eller afbrydelser i trækkraften. Uanset arbejdsopgaven kører traktoren altid i det passende arbejdstempo - fra 20 meter i timen og helt op til 60 kilometer i timen. I Danmark må vi dog nøjes med at køre 30 kilometer i timen takket være lovgivningen.
Helt præcist består transmissionen af en mekanisk del med et planetgear og en hydraulisk del med en oliepumpe og en oliemotor. Disse to dele arbejder sammen, og alt efter hvilken hastighed og omdrejninger på motoren, man kører med, ændrer sammenspillet mellem de to dele sig, så flere kræfter for eksempel kører ud af den mekaniske del eller omvendt. Den hydrauliske del er sammen med planetgearet det, der er med til at skabe den trinløse fornemmelse, man har i traktorer med trinløs transmission.
I kraft af en intelligent transmissionsstyring opnår de grønne traktorer den maksimale fremkørselshastighed ved reduceret omdrejningstal på motoren - en af forudsætningerne for et lavt brændstofforbrug.
Flere test viser, at Fendt generelt placerer sig rigtig godt, når de forskellige mærker af traktorer holdes op mod hinanden i forbindelse med forbruget af brændstof. Og det er noget, der har betydning, når omkostningerne til brændstof udgør optil 60 procent.
Vario er i dag blevet til et synonym for trinløs kørsel - en kombination af effektivitet, førerkomfort og køreglæde.
